pungrovdyr

Pungrovdyr er en orden af pungdyr. De er ret oprindeligt byggede pungdyr med en beskeden reduktion i antallet af fortænder og præmolarer samt en symmetrisk bagfod, hvor første tå er reduceret. De findes i Australien.

De fleste arter (ca. 70) tilhører familien Dasyuridae, pungmårer, der spænder fra små insektædere til større rovdyr, som fortærer andre hvirveldyr. Blandt førstnævnte findes flere arter af såkaldte pungspidsmus (Antechinus mfl.). De har ingen pung, men omkring de enkelte pattevorter dannes skålformede hudfolder, der beskytter ungernes hoved. Som vore hjemlige spidsmus har de et højt stofskifte, og hos flere arter (Sminthopsis) dannes i den fortykkede hale et fedtdepot, der tjener som reservenæring. De har et for pattedyr usædvanlig skarpt generationsskifte, idet hannerne ofte dør umiddelbart efter parringen og hunnerne kort efter ungernes fravænning. Hos de beslægtede pungspringmus (Antechinomys) er baglemmerne forlængede til springben, og halen fungerer som balanceorgan. De lidt større arter, egentlige pungmårer (Dasyurinae), har som de placentale rovdyr omdannet et kindtandspar til et kraftigt skæreapparat. De lange og krumme kløer tjener til at fastholde byttet. Pelsen har ofte artskarakteristiske lyse pletter. Den største pungmår er på størrelse med vor hjemlige mår.

Familiens største medlem er pungdjævelen (Sarcophilus), et robust, kattestort rovdyr (7-9 kg) med en sort pels og meget kraftige tænder. Efter dingoens ankomst forsvandt den fra det australske hovedland, men overlevede på Tasmanien, hvor der nu er en sikret bestand. Den kan dræbe andre pungdyr, men lever i høj grad som ådselæder.

Pungrovdyrerne omfatter desuden den nu uddøde pungulv (Thylacinus cynocephalus) og den truede pungmyresluger (Myrmecobius fasciatus), som hører til hver deres familie, hhv. Thylacinidae og Myrmecobiidae.

Pungmuldvarperne henføres derimod til en selvstændig orden, Notoryctemorphia.