bladfødder

© Annie Vedelsby

Bladfødder. Damrokken Triops cancriformis bærer under det hvælvede skjold 50-55 par stærkt lappede brystlemmer. Æggene klækkes om sommeren, og larverne vokser gennem ca. 40 hudskifter hurtigt op til det kønsmodne dyr.

bladfødder, Phyllopoda, er krebsdyr, der — som både det danske og latinske navn siger — især er karakteriseret ved de flade, bladlignende og stærkt lappede brystlemmer; de fungerer både som svømmeredskaber og gæller. Desuden har de en skjoldformet eller toklappet skal og ustilkede facetøjne. Der er mindst ti led i brystet, bortset fra de sekundært reducerede dafnier. Bagkroppen er helt uden lemmer, men har bagest trådformede vedhæng eller torne. Med undtagelse af nogle ganske få dafnier forekommer bladfødderne udelukkende i ferskvandsdamme og -søer. De lever mest af planktonalger og ganske små dyr, som af børsteklædte lapper på hvert lem føres frem til munden langs en rende på kroppens underside.

Bladfødderne tæller ca. 2000 arter (flest dafnier) og er udbredt overalt på Jorden, dog især i den tempererede zone. Det store antal ens led og lemmer regnes for at være oprindelige ("primitive") bygningstræk. På den anden side peger lemmernes komplicerede bygning og funktion på en høj specialisering.

Underklassen Phyllopoda omfatter to ordener, Notostraca, damrokker, der har en skjoldformet skal, og Diplostraca med en toklappet skal. Sidstnævnte deles i Conchostraca, muslingeskalkrebs, med mange brystled og 10-32 benpar, og Cladocera, dafnier, med 4-6 par ben.