eremitkrebs

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

eremitkrebs, gruppe inden for decapoder, de tibenede krebsdyr. Der kendes ca. 1000 arter, der overvejende lever på lavt vand i havet.

Forkroppen er forkalket (hård), bagkroppen er blød og sækformet. For at beskytte bagkroppen anbringer eremitkrebsen den i en snegleskal eller en anden hul genstand. 1. par ben har ulige store klosakse, der blokerer åbningen, når dyret trækker sig ind i skallen, og som hos nogle udgør en cirkulær, tætsluttende prop. 2. og 3. par lemmer er gangben, og 4. og 5. par er små og forsynet med ru plader til fastholdelse i skallen. Bagkroppen er krummet og asymmetrisk og rummer en del af indvoldene; langs den venstre side har hunnerne fire små lemmer til at fastholde æggene. Også haleviften bagest bærer ru plader.

Når en eremitkrebs vokser, og den gamle skal bliver for lille, må den finde en ny bolig. Mange eremitkrebs lever i symbiose med dyr, der sidder på skallen: hydroidpolypper, svampe eller søanemoner. Ofte forstørres boligen ved, at disse dyr vokser ud over skalmundingen, hvorved de farlige boligskift under væksten undgås. Søanemonerne kan tjene til forsvar, og en tropisk art, Cancellus arrosor, overfører sin søanemone til sit nye hus ved skalskifte. Fordelen for samleverne er ekstra næringstilskud, når krebsen fouragerer. Eremitkrebs er altædende, men lever især af ådsler og detritus.

Hos en af familierne, Polychelidae, er bagkroppen ret og næsten symmetrisk; de lever i hulrum i svampe, i bambus eller i hule grenstykker. De ligeledes tropiske Coenobitidae er landdyr, hvis gæller og gællehule kan fungere som en slags lunge. Hos dem alle foregår larveudviklingen dog i havet. Nogle holder sig resten af livet til sandstranden og må hver dag tage sig en dukkert. Andre kan leve helt op til 15 km fra vandet og i 900 m højde; de fugter sig med ferskvand.

Størst af alle er den op til 30 cm lange krabbelignende palmetyv (Birgus latro), der kan veje 3 kg. Som voksen lever den uden skal, og bagkroppen er delvis forkalket. Den æder mindre dyr samt frugtkødet i bl.a. kokosnødder, som den kan klatre op i palmerne efter.

I Danmark findes foruden fire mindre arter den store Pagurus bernhardus (op til 10 cm), der som voksen foretrækker konkens skal.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
JTHø
Oprindelig forfatter
Wolff
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki