Krebsdyr er de eneste leddyr med to par antenner (følehorn). Åndedræt sker primært ved gæller, der er vedhæng på kroplemmerne. Oftest findes et rygskjold (carapax), der udgår fra baghovedet. Nyrer (nefridier) findes enten ved andet par antenner (antennekirtler) eller andet par kæber. Første oprindelige udviklingsstadium er nauplius-larven.
Legemet er som regel opdelt i hoved (cephalon), bryst eller forkrop (thorax, pereon) og bagkrop eller hale (abdomen, pleon). Hovedet er dannet af sammensmeltede led, hvis oprindelige antal er uklart. Hos de fleste krebsdyr er hovedet sammenvokset med kroppen, der viser tydelig leddeling. I sin enkleste form består kroppen af et større antal hårde ringe, der er adskilt ved tyndhudede striber. Til hvert led eller segment hører normalt et par leddelte lemmer. På bagkroppens bageste led (telson) findes aldrig lemmer.
På hovedet sidder øjne, antenner og kæber. De to par antenner består af et kort, fåleddet skaft og en eller flere mangeleddede svøber; deres vigtigste funktion er som føle- og lugteorganer, men hos nogle er de tillige udformet som kraftige bevæge- og griberedskaber. Derpå følger kindbakkerne (mandibler) og to par kæber (maxiller), der sorterer, tygger og findeler føden. Hos de fleste krebsdyr fungerer også det forreste par brystlemmer (maxillipeder) ved fødeoptagelse. Det samme gælder de to næste par brystlemmer hos de tibenede krebsdyr (decapoder). De øvrige brystlemmer (pereopoder) er typisk specialiseret som gribe-, gang-, svømme-, grave- eller pudseben. Bagkroppens lemmer (pleopoder) er næsten altid svømmeben, dog af og til gæller. I sin typiske form er lemmerne såkaldte spaltefødder med en toleddet stamme og en flerleddet inder- og ydergren. Ofte reduceres ydergrenen som fx på gangbenene hos hummere, krabber og tanglopper.
Som hos andre leddyr danner huden et fast panser, der helt erstattes ved hudskifter. Hudpanseret består af kitin, hvori der især hos bundformerne indlejres større mængder kalk. Til dette hudskelet fæstnes musklerne vha. sener eller tynde udvækster.
Krebsdyrenes nervesystem og sanseorganer er veludviklede. Fortil findes en kompliceret bygget hjerne, hvorfra der hos primitive former udgår en dobbelt streng med indbyrdes forbundne nerveknuder; de kan smelte sammen til en kompakt masse, især hos krabberne. Svarende til hypofysen hos hvirveldyr findes flere neurosekretoriske organer med hormonproducerende funktion, bl.a. sinuskirtlen til farveregulering hos rejer. Også andre krebsdyr kan skifte farve efter omgivelserne.
Der forekommer to slags øjne, pandeøjet og facetøjne. Pandeøjet findes i de første larvestadier og forsvinder senere, undtagen hos vandlopper. Det er ganske lille, to- eller tredelt, bægerformet og næppe billeddannende. Facetøjnene, de store sammensatte sideøjne, er tit stilkede, især hos decapoder. Bag hornhinden sidder et stort antal linser og under dem 5-8 synsceller, hvis lysfølsomme del indefter smelter sammen til en stav omgivet af pigmentceller. For at opnå et totalbillede må synscentret altså samarbejde en mængde detailbilleder fra hvert af enkeltøjnene. Følehår findes overalt på legemet og særlig talrigt på antenner og brystlemmer. Kemiske sanseorganer (lugt og smag) findes især på første par antenner og munddelene. Mange krebsdyr har særlige ligevægtsorganer. Lysorganer findes hos mange fritsvømmende grupper.
Hos primitive krebsdyr, der filtrerer føde fra en fremadrettet vandstrøm, er munden rettet bagud. Hos krebsdyr, der optager større næringsdele, vender den nedad og fremad. Tarmkanalen kan have en udvidelse, der hos storkrebsene fungerer som en tyggemave med kitintorne og lister og suppleres med et stort, leverlignende organ, hvor enzymer produceres, og føden fordøjes og optages. Endetarmen udmunder bagest på bagkroppen.
Mange mindre krebsdyr har hverken blodkar eller hjerte og optager ilt direkte gennem huden. Storkrebsene har et veludviklet karsystem med hjerte, arterier og vener. Hos decapoder sidder gællerne under skjoldet som buskede vedhæng på benene; rytmiske slag fra en bladformet udvækst på et mundlem sørger for vandcirkulation. Hos landlevende eremitkrebs og krabber reduceres gællerne, og det meste af gællehulen danner et luftfyldt hulrum beklædt med foldet hud, der fungerer som lunge. Hos bænkebiderne virker bagkropslemmerne som lunger i stedet for som gæller og udviser alle overgange fra simple folder på lemmets overflade til stærkt forgrenede hulrum.
Som nyrer fungerer i tidlige larvestadier antennekirtlen ved grunden af andet par antenner, senere maxillarkirtlen ved grunden af andet par kæber. Kønsorganerne ligger langs rygsiden og er primært parrede og sækformede, men kan være helt eller delvis sammenvoksede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.