• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forvandling

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen

Græshopper. Vortebider (Decticus verrucivorus).

Græshopper. Vortebider (Decticus verrucivorus).

forvandling, metamorfose, i zoologien betegnelse for store ændringer fra larve- til voksenstadiet hos visse dyr, fx insekter, krebsdyr, bløddyr, polypdyr og padder.

Hos insekter findes både ufuldstændig og fuldstændig forvandling.

Ved ufuldstændig forvandling (hemimetabole insekter) udvikles larven gradvis til den voksne form (imago). Det ses fx hos græshopper. Hos insekter med ufuldstændig forvandling betegnes larven undertiden nymfe.

Ved fuldstændig forvandling (holometabole insekter) er larve- og voksenstadiet helt forskellige. I det mellemliggende puppestadium foregår en omfattende reorganisering af organismen, under hvilken larvecellerne nedbrydes og tjener som næring for celler i de såkaldte imaginalskiver, som den voksne organisme dannes ud fra. Forvandlingen styres af et samspil mellem hormoner, bl.a. ecdyson og juvenilhormon. Juvenilhormonet undertrykker virkningen af ecdyson, hvorved de gener, der er ansvarlige for udformningen af ungdomsstadier, forbliver aktive. Når juvenilhormonet forsvinder, aktiverer ecdyson de gener, der styrer fremkomsten af voksenorganer. Fuldstændig forvandling ses fx hos sommerfugle.

Rød ordensbånd.

Rød ordensbånd.

Padder forvandles fra de vandlevende haletudser med gæller og finner, men uden ben, til landlevende voksne med lunger og to par ben. Også her beror forvandlingen på en hormonstyret regulering af visse geners aktivitet, bl.a. spiller skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin en vigtig rolle.

Forvandling har biologisk betydning, blandt andet fordi larver og voksne kan udnytte forskellige nicher, fx er haletudser vandlevende planteædere, mens de voksne padder er landlevende rovdyr; sommerfuglelarver spiser grønne planter, mens de voksne suger nektar. For begge gælder, at voksenstadiet fremmer artens spredning.