Igler er en klasse af ledorme, der lever som enten rovdyr eller parasitter. Der findes mere end 650 arter, overvejende i ferskvand. Landlevende igler findes især i fugtige tropiske områder. Et mindre antal arter lever i havvand. I Danmark findes 13 arter af igler, der alle lever i ferskvand.
Hirudinea
Igler bliver 0,5-10 cm lange og har bagtil en tydelig sugeskål og omkring mundåbningen en mindre, utydelig sugeskål. Kroppen er blød eller brusket og ofte med mønstret farvetegning. Den er opdelt i mange led, men består oprindelig af 33 segmenter, hvoraf de seks danner den bageste sugeskål; de centrale kropsled er underinddelt i 3-5 hudled. Der er 2-10 utydelige øjepletter på forkroppen.
Igler optager ilt fra vandet via huden. De kan blive 1-4 år afhængigt af art og levested; kun blodiglen lever længere og menes at kunne blive 20-25 år.
Iglerne inddeles i tre hovedtyper: bruskigler, svælgigler og kæbeigler.
Af de danske igler er 6-8 arter almindeligt forekommende i vandløb, damme og på lavt vand i søer. De er lyssky og sidder i dagtimerne gemt under sten o.l. på bunden. Især de brune hundeigler (svælgigler af slægten Erpobdella) er vidt udbredte.
Der er to danske kæbeigler, hesteiglen (Haemopis sanguisuga) og lægeiglen (Hirudo medicinalis). Lægeiglen er sjælden i Danmark, men kendt som den eneste danske art, der angriber mennesker. Den er i årtusinder blevet anvendt til blodudtømmelse. Frem til ca. 1850 eksporteredes årlig millioner af lægeigler fra farme i Østeuropa. I de seneste årtier er den medicinske forskning i og brug af aktivstoffer fra lægeiglers spytkirtler intensiveret.
Alle blodsugende igler producerer sekreter, der hindrer blodkoagulation. Eksempelvis producerer lægeiglen enzymet hirudin, der inaktiverer enzymet trombin, som medvirker ved blodets koagulation. I forbindelse med kræftforskning menes sekreterne at indeholde proteiner, der hæmmer dannelsen af metastaser.
Fiskeiglen (Piscicola geometra) og den sjældnere art Hemiclepsis marginata snylter på ferskvandsfisk, mens andeiglen (Theromyzon tessulatum) suger blod fra næsehulen på andefugle. Disse tre arter er bruskigler. De øvrige danske igler lever af orme, snegle, krebsdyr og insektlarver, som enten udsuges (bruskigler) eller sluges hele (svælgigler og hesteiglen).
Igler er tvekønnede. I yngletiden om foråret er det enkelte individ først funktionelt hanlig i 1-2 uger og producerer sæd. Sæden overføres i en sædsæk (spermatofor) til et individ, der har nået det efterfølgende, hunlige stadium. Efter befrugtningen lægges æggene i små kokoner. Svælgiglernes kokoner er 1/2 cm lange og ses som flade, brune kapsler hæftet til undersiden af sten.
Bruskiglerne har yngelpleje. Moderdyret har enten ægsækkene fasthæftet på bugen eller sidder med kroppen skærmende over æggene, der er fasthæftet på fx sten. Den største af bruskiglerne er andeiglen, der lægger 200-400 æg. Efter 1-2 uger ses moderdyrene med små unger siddende på bugen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.