Havbørsteorme er en usædvanlig varieret gruppe, og strukturer som sansevedhæng, fødeoptagelsesvedhæng, børstefødder, børster og gæller forekommer i mange forskellige udformninger. Stærkt generaliseret kan de fleste havbørsteorme placeres i en af fire ernæringsgrupper, som i en vis udstrækning afspejler disse variationer:
De fritlevende rovdyr har lange sansevedhæng på forenden og veludviklede parapodier med lange, kraftige børster. Guldmusen (Aphrodita aculeata) findes i danske farvande undtagen Østersøen; den er op til 20 cm lang og har ryggen dækket af et tæppe af børster. Den lever af andre havbørsteorme. Rovdyrgruppen omfatter bl.a. også nereider, skælrygge og palolo-ormen. Blandt nereider findes Danmarks længste havbørsteorm, den op til 50 cm lange grøn nereis (Alitta virens). Den sværmer om foråret; befrugtningen finder sted i de frie vandmasser, hvorefter dyrene dør og kan blive skyllet op på fx Jyllands vestkyst i store mængder. Skælrygge er en fællesbetegnelse for seks familier af havbørsteorme, som har ryggen beskyttet af forholdsvis hårde plader, skæl. Den almindeligste art i Danmark er variabel skælryg (Harmothoe imbricata), der findes i alle vore farvande og bliver op til 7 cm. Den er usædvanlig ved, at den både kan findes fritlevende og som kommensal (se kommensalisme) sammen med andre bunddyr.
Detritusædere lever i bunden, ofte i rør, og bruger lange fødeoptagelsesorganer til at indsamle organisk materiale fra bundens overflade. Deres sansevedhæng og parapodier er svagere udviklet, men de har som regel veludviklede gæller.
Substratædere sluger store mængder af bundmateriale og lever af det organiske indhold i sandet eller mudderet. De har normalt så godt som ingen vedhæng på forenden, deres parapodier er simpelt byggede, og gæller er oftest til stede. Den europæiske sandorm (Arenicola marina) er almindelig i Danmark på ganske lavt vand. Den æder over 20 kg sand om året og bliver op til 20 cm.
Filtratorer lever i specialiserede rør i havbunden eller fasthæftet på sten eller alger; forenden bærer et kompliceret filtreringsapparat, som holdes op i vandet for at indsamle små fødepartikler fra planktonet. Dette apparat fungerer også som gælle, mens neuropodierne er omdannede til tværstillede vulster med små krogformede børster, klamrebørster, som gør det stort set umuligt at trække ormen ud af røret. De mest kendte filtratorer er kalkrørsormene, hvis små hvide rør bl.a. ses på opskyllet tang. De tilhører familien Serpulidae, og rørene hos de største arter herhjemme bliver op til 10 cm lange. Der er mange undtagelser inden for hver af disse fire kategorier, og en lang række havbørsteorme tilhører ikke nogen af dem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.