Pentastomider er en gruppe af leddyr, hvis bygning er ekstremt specialiseret i sammenhæng med en parasitisk levevis.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af penta- og græsk stoma 'mund' og -id.

Også kendt som

Pentastomida, linguatulider, tungeorme

Voksne pentastomider findes i luftvejene hos landlevende hvirveldyr. De er ormeformede, op til 13 cm lange og kan fortil have fem fremspring, hvoraf det midterste bærer mundåbningen; de øvrige er lemmer med kløer. De befrugtede æg når fra værtens svælg til tarmkanalen og afgives med ekskrementerne. Ungdomsstadierne har 2-3 krogbærende benpar; de udvikles i en mellemvært (forskellige hvirveldyr), som ædes af slutværten.

Pentastomidernes placering i dyreriget er omdiskuteret. K.G. Wingstrand foreslog i 1972, at de er stærkt omdannede krebsdyr, nærmest beslægtet med karpelus (Branchiura). Denne opsigtsvækkende teori, som var baseret på specifikke ligheder i sædcellernes finstruktur, er senere blevet understøttet af DNA-undersøgelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig