Amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi) kaldes også "dræbergople". Den er dog ganske uskadelig for mennesker.

.

Ribbegopler er en dyrerække med 150-200 marine arter. Det er kugle- eller ægformede, helt gennemsigtige, geléagtige dyr, der lever af zooplankton, fiskeæg og -larver. Ribbegoplerne blev tidligere regnet for at være nærtbeslægtede med polypdyrene, men anses i dag for en søstergruppe til alle de bilaterale dyr.

Faktaboks

Også kendt som

Ctenophora

Udseende

Lille melongople (Beroe gracilis) bliver kun op til 30 mm lang. Denne blev fanget i Kerteminde havn den 18. januar 2012.

.

På overfladen findes otte striber eller ribber, der løber fra pol mod pol. Hver ribbe består af en række små, tværstillede blade, der igen er sammensat af sammenklæbede kæmpe-cilier (fimrehår). Bladene er i stadig bevægelse og bruges til svømning. Under svømningen vender munden fremad i svømmeretningen. Alle ribbegopler kan lyse i mørke (bioluminescens); man ved dog ikke hvilken mulig funktion, den selvlysende effekt har.

Ribbegoplernes inddeling

De ribbegopler, som afviger mindst fra larven i bygning, er små kugle- eller ægformede dyr med to tentakler, som kan strækkes ud til tyve gange kroppens længde. Til denne gruppe hører bl.a. den 1-2 cm lange stikkelsbærgople (Pleurobrachia pileus), som er en nordatlantisk art, der tåler brakvand og findes langt ind i Østersøen.

Lappede ribbegopler

De lappede ribbegopler har et sammentrykt legeme, som er trukket ud i to store, skeformede lapper omkring munden. Til denne gruppe hører tolappet ribbegople (Bolinopsis infundibulum), som er en 5-10 cm lang art, der erudbredt fra Arktis til Nordsøen og tit føres ind i de indre danske farvande. Den invasive amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi), som første gang dukkede op i danske farvande i 2007, tilhører også de lappede ribbegopler, idet det voksne stadium har to store mundlapper (oral-lober), mens den lille, kuglerunde larve har to meget lange, grenede tentakler, der udspringer fra hver side af den kugleformede krop. Tentaklerne er udstyret med klæbeceller (colloblaster), men har ikke nældeceller som hos vandmænd, brandmænd og andre ægte gopler, som ribbegoplerne rent faktisk ikke er nærtbeslægtede med.

Båndformede ribbegopler

De båndformede ribbegopler er oceaniske varmtvandsformer, hvis legeme er trukket ud til et langt bånd på tværs af aksen fra mund til sanseorgan; eksempelvis bliver venusbælte (Cestum veneris) op til 1 m lang. Nogle få arter af ribbegopler er krybende. Det gælde bl.a. slægten Tjalfiella, som er fundet på søfjer ud for Vestgrønland. I den modsatte ende af munden findes et ligevægtsorgan (statocyst) og et nerveknudepunkt, som koordinerer dyrets bevægelser ved at påvirke svømmeribbernes aktivitet.

Andre ribbegopler

En gruppe af ribbegopler mangler tentakler både i larvestadiet og som voksne. En nordatlantisk art kaldet stor melongople (Beroe cucumis), som forekommer i danske farvande, har form som et fladtrykt fingerbøl og kan blive op til 10-15 cm lang. Den svømmer vha. fimreribberne med munden forrest. Den æder især andre ribbegopler, som den sluger gennem sin store spalteformede mund.

Ribbegopler som invasive arter

Da amerikansk melongople (Beroe ovata) også blev indslæbt til Sortehavet, begyndte det at gå tilbage for den invasive amerikansk ribbegople, som havde fået fiskeriet til at kollapse i Sortehavet i slutningen af 1980'erne. Det vides endnu ikke, om vor hjemlige stor melongople med tiden vil kunne komme til at kontrollere den nye uønskede amerikansk ribbegople, men enkelte observationer i 2008 af melongopler med amerikanske ribbegopler i maven åbner for denne mulighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig