Vektor er et levende væsen, der overfører en sygdomsfremkaldende mikroorganisme. Almindelige vektorer er gnavere, mider eller insekter. Smitstofferne omfatter bakterier, virus, encellede parasitter (protozoer), tynde rundorme (filarier) og svampearter.

Faktaboks

Etymologi
af latin vector, ‘bærer’

Forløb

En vektor optager den sygdomsfremkaldende mikroorganisme fra en smittekilde, fx blod eller afføring fra et smittet individ. Mikroorganismen bliver transporteret med vektoren, i eller på dens krop, og overføres senere på en måde, hvor den inficerer et andet individ. I nogle tilfælde kan mikroorganismen kun blive overført af en eller nogle få vektorer; i andre tilfælde er der ikke den slags vektorspecificitet.

Mekaniske og biologiske vektorer

Hvis en mikroorganisme udvikler sig eller lever dele af sin livscyklus i vektoren, kaldes vektoren en biologisk vektor. Myg er fx biologiske vektorer for malariaparasitter, der udvikler og formerer sig i myggen, før de bliver sprøjtet ind i blodet på et nyt menneske i forbindelse med et myggestik. Kønsmodningen af malariaparasitter foregår i mennesket som derfor betegnes hovedværten, mens myggen betegnes som mellemværten. Der foregår således værtsskifte mellem myg og menneske.

Hvis vektoren ikke har betydning for mikroorganismens livscyklus, men kun transporterer den på sig, kaldes den en mekanisk vektor. Fluer kan fx fungere som mekaniske vektorer for bakteriel dysenteri (shigellose) ved, at de transporterer bakterien på deres ben fra inficeret afføring til mad, som spises af et menneske, der så bliver smittet og får dysenteri i form af diarré.

Sygdomme, der forårsages af vektorer

En række vigtige infektionssygdomme, særlig tropesygdomme, overføres af vektorer. Myg, lopper, lus, flåter og fluer er de almindeligste vektorer, der overfører sygdomme til mennesker. Forskellige myggearter smitter med malaria, gul feber og denguefeber. Lus kan ved bid smitte med plettyfus fra rotter, bakteriesygdommen pest overføres fra rotter ved bid fra lopper, og borreliose, der er forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, kan smitte ved bid fra skovflåten Ixodes ricinus, der har suget blod fra inficerede mus. Sovesyge og kala-azar skyldes protozoer af slægterne Trypanosoma og Leshmania, der overføres ved stik af henholdsvis tsetsefluer og sandfluer. Sygdommene filariasis og flodblindhed skyldes rundormene (nematoder) Wucheria bancrofti og Onchocerca volvulus overført henholdsvis af myg og stik fra Simulium-fluer (black flies) i Afrika.

Enkelte dyr, der smitter mennesker direkte, lider selv af den sygdom, de overfører (zoonose). Rabies overføres fx ved bid fra inficerede hunde, katte, flagermus, egern og andre pattedyr. Papegøjesyge (ornitose) overføres til mennesker ved indånding af støv fra syge fugles fjer eller ekskrementer. Kontakt med egern og kaniner, der har harepest (tularæmi) kan give mennesker den samme sygdom. Det rammer særligt jægere og dyrlæger, da de har kontakt med disse dyr. Duer, som har gærsvampen Cryptococcus neoformans i afføringen (duegødning) kan smitte mennesker, som indånder støv fra duegødningen. Mennesker bliver sjældent syge heraf, men ved immundefekter som fx AIDS, kan svampen fremkalde meningitis.

En vigtig funktion hos vektorerne er, at de kan tjene som reservoir for sådanne sygdomme uden at blive syge selv.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig