• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tågænger

Oprindelig forfatter BChr Seneste forfatter Redaktionen
fod

Tågænger. Fodens udformning hos forskellige hvirveldyr. Ben- og fodsegmenternes indbyrdes dimensionering og udformning hænger nøje sammen med dyrenes bevægelsesmåde; læg bl.a. mærke til den store forskel i længden af mellemfoden mellem såle-, tå- og tåspidsgængere. Opbygningen af hestens ben og fod medfører, at de store og tunge muskelgrupper, der sørger for dyrets bevægelse, ligger tæt på kroppen, mens benet er forholdsvis spinkelt og let.

Tågænger. Fodens udformning hos forskellige hvirveldyr. Ben- og fodsegmenternes indbyrdes dimensionering og udformning hænger nøje sammen med dyrenes bevægelsesmåde; læg bl.a. mærke til den store forskel i længden af mellemfoden mellem såle-, tå- og tåspidsgængere. Opbygningen af hestens ben og fod medfører, at de store og tunge muskelgrupper, der sørger for dyrets bevægelse, ligger tæt på kroppen, mens benet er forholdsvis spinkelt og let.

tågænger, digitigrad, dyr, hvis mellemfod er hævet over underlaget, og hvis vægt som fx hos kattedyr hviler på tæerne (egl. tågængere) eller, som hos heste, på selve tåspidsen (tåspidsgængere). Dette står i modsætning til sålegængere som bjørne og mennesker. Hos pattedyr er tilstanden udviklet flere gange uafhængigt af hinanden, ofte i forbindelse med en forlængelse af mellemfoden som en tilpasning til hurtigt løb. Dyr som næsehorn og elefanter er også tågængere, men har tæerne indesluttet i en fælles hud og hvilende på en solid trædepude.