chimpanse

Chimpanser vejer 35-50 kg, hanner er større end hunner. Den maksimale levetid er 40-50 år. Enkelte er dog blevet over 60 år.

Der regnes med fire underarter af chimpanser: den vestafrikanske chimpanse (Pan troglodytes verus), den nigerianske chimpanse (P. t. vellerosus), den lidt større centralafrikanske chimpanse (P. t. troglodytes) og den mere langhårede østafrikanske chimanse (P. t. schweinfurthii). Grundet DNA-forskelle anser nogle forskere de to første for en selvstændig art, P. verus, udskilt for 1-2 millioner år siden. Hvad morfologiske træk angår, er de fire underarter dog ikke nemme at adskille.

Chimpanser lever i regnskove og galleriskove i Centralafrika fra Sierra Leone i vest til Uganda og Tanzania i øst. De lever fortrinsvis af modne frugter, men tager også blade og i mindre omfang animalsk føde i form af insekter og større dyr som fugle, småaber og mindre antiloper. I visse tilfælde samarbejder flere chimpanser om jagten.

Pga. det nære slægtskab med mennesket var chimpanser tidligere meget benyttet i medicinalindustrien. De har desuden været meget eftertragtede som kæledyr, og dette sammenholdt med ødelæggelse af deres naturlige levesteder har ført til, at chimpansen i dag regnes for en truet art. Internationale fredningsbestemmelser har dog sat en stopper for eksport af chimpanser fra Afrika, og den største trussel er nu fældning af regnskoven.

Fælles for chimpanse og bonobo er, at hanner og hunner lever sammen i enhedsgrupper eller samfund inden for et territorium, som forsvares mod nabosamfund. Hannerne kan veje op til 70 kg og er 20-30 % større og væsentlig stærkere end hunnerne. Samfundets medlemmer opsøger føde i større eller mindre flokke, der ofte skilles eller samles (fissions-fusions-samfund). Normalt forbliver hanner på deres fødested, mens hunner omkring puberteten skifter samfund, hvorved indavl undgås. Tilsyneladende betyder de hyppige vandringer af hunner og dermed mødre, at et samfunds hanner mod forventning ikke er mere beslægtet med hinanden end hunnerne. Til gengæld er der et nærmere slægtskab inden for end mellem samfund, hvilket kan bidrage til at forklare deres stabile karakter.

I yngletiden parrer begge køn sig med forskellige partnere (promiskuøs seksuel adfærd), hvorved der opstår sædkonkurrence hannerne imellem. De har derfor udviklet enorme testikler med stor sædproduktion. Til forskel fra bonoboer dominerer de voksne chimpansehanner over alle hunner. De er mere aggressive og indgår opportunistiske alliancer med hinanden i kampen om placeringen i gruppens hierarki, der ledes af en førerhan.

Bander af hanner jager med succes større pattedyr, især røde colobusaber (se slankaber), og de afpatruljerer territoriegrænser og forsvarer dem — når de er i overtal — ihærdigt mod fremmede chimpanser, ofte med drab til følge. Således opnår samfund med flest hanner ekspansionsmuligheder og har ligefrem været i stand til at udrydde et nabosamfund og dermed overtage dets territorium. Mødre med unger risikerer barnedrab og kannibalisme af ungen, som hannerne evt. deler som andet jagtbytte.

Af fredeligere sysler udmærker chimpansen sig ligesom mennesket ved en rig variation af traditionsbaserede adfærdsmønstre, der overføres fra generation til generation uden genetisk arv. Faktisk kan de forskellige geografiske populationer identificeres ud fra deres mange kulturelle forskelle, bl.a. fremstillingen og brugen af redskaber. Her skal blot nævnes anvendelsen af stenredskaber til at knække hårde nødder, der udelukkende optræder hos vestafrikanske chimpansesamfund vest for Sassandrafloden i Elfenbenskysten. Adfærden er beskrevet i portugisiske kilder fra Sierre Leone tilbage til 1500-tallet, og arkæologiske udgravninger i Taiskoven (Elfenbenskysten) har frembragt bunker af skarpe flager fra ituslåede hammersten. Stenene er af chimpanser blevet transporteret til trærødder, der er velegnede som ambolte, hvor de under flittig brug er gået i stykker.

• menneskeaber
• bonobo