chimpanse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Chimpanse.

Chimpanse.

chimpanse, Pan troglodytes, abe, der sammen med bonobo (dværgchimpanse), gorilla, orangutang og gibboner hører til menneskeaberne. Chimpansen og bonoboen regnes for menneskets nærmeste nulevende slægtninge.

Molekylærbiologiske analyser har vist, at Pan-slægten skilte sig ud fra hominiderne, der bl.a. omfatter menneskeslægten, Homo, for 4-6 mio. år siden. På basis af DNA-studier menes chimpanser og bonoboer at være udskilt fra hinanden for 2,5-3 mio. år siden (se det molekylære ur).

Der regnes med fire underarter af chimpanser: den vestafrikanske (Pan troglodytes verus), den nigerianske (P. t. vellerosus), den lidt større centralafrikanske (P. t. troglodytes) og den mere langhårede østafrikanske (P. t. schweinfurthii). Grundet DNA-forskelle anser nogle forskere de to første for en selvstændig art, P. verus, udskilt for 1-2 mio. år siden. Hvad morfologiske træk angår, er de fire underarter dog ikke nemme at adskille.

Chimpanser vejer 35-50 kg, hanner er større end hunner. Den maksimale levetid er 40-50 år. Enkelte er dog blevet over 60 år.

Ordet chimpanse kommer af eng. chimpanzee, fra et afrikansk sprog.

Chimpanser lever i regnskove og galleriskove i Centralafrika fra Sierra Leone i vest til Uganda og Tanzania i øst. De lever fortrinsvis af modne frugter, men tager også blade og i mindre omfang animalsk føde i form af insekter og større dyr som fugle, småaber og mindre antiloper. I visse tilfælde samarbejder flere chimpanser om jagten.

Pga. det nære slægtskab med mennesket var chimpanser tidligere meget benyttet i medicinalindustrien. De har desuden været meget eftertragtede som kæledyr, og dette sammenholdt med ødelæggelse af deres naturlige levesteder har ført til, at chimpansen i dag regnes for en truet art. Internationale fredningsbestemmelser har dog sat en stopper for eksport af chimpanser fra Afrika, og den største trussel er nu fældning af regnskoven.

Adfærd

Chimpanse.

Chimpanse.

Fælles for chimpanse og bonobo er, at hanner og hunner lever sammen i enhedsgrupper eller samfund inden for et territorium, som forsvares mod nabosamfund. Hannerne kan veje op til 70 kg og er 20-30% større og væsentlig stærkere end hunnerne. Samfundets medlemmer opsøger føde i større eller mindre flokke, der ofte skilles eller samles (fissions-fusions-samfund). Normalt forbliver hanner på deres fødested, mens hunner omkring puberteten skifter samfund, hvorved indavl undgås. Tilsyneladende betyder de hyppige vandringer af hunner og dermed mødre, at et samfunds hanner mod forventning ikke er mere beslægtet med hinanden end hunnerne. Til gengæld er der et nærmere slægtskab inden for end mellem samfund, hvilket kan bidrage til at forklare deres stabile karakter.

I yngletiden parrer begge køn sig med forskellige partnere (promiskuøs seksuel adfærd), hvorved der opstår sædkonkurrence hannerne imellem. De har derfor udviklet enorme testikler med stor sædproduktion. Til forskel fra bonoboer dominerer de voksne chimpansehanner over alle hunner. De er mere aggressive og indgår opportunistiske alliancer med hinanden i kampen om placeringen i gruppens hierarki, der ledes af en førerhan.

Bander af hanner jager med succes større pattedyr, især røde colobusaber (se slankaber), og de afpatruljerer territoriegrænser og forsvarer dem — når de er i overtal — ihærdigt mod fremmede chimpanser, ofte med drab til følge. Således opnår samfund med flest hanner ekspansionsmuligheder og har ligefrem været i stand til at udrydde et nabosamfund og dermed overtage dets territorium. Mødre med unger risikerer barnedrab og kannibalisme af ungen, som hannerne evt. deler som andet jagtbytte.

Af fredeligere sysler udmærker chimpansen sig ligesom mennesket ved en rig variation af traditionsbaserede adfærdsmønstre, der overføres fra generation til generation uden genetisk arv. Faktisk kan de forskellige geografiske populationer identificeres ud fra deres mange kulturelle forskelle, bl.a. fremstillingen og brugen af redskaber. Her skal blot nævnes anvendelsen af stenredskaber til at knække hårde nødder, der udelukkende optræder hos vestafrikanske chimpansesamfund vest for Sassandrafloden i Elfenbenskysten. Adfærden er beskrevet i portugisiske kilder fra Sierre Leone tilbage til 1500-t., og arkæologiske udgravninger i Taiskoven (Elfenbenskysten) har frembragt bunker af skarpe flager fra ituslåede hammersten. Stenene er af chimpanser blevet transporteret til trærødder, der er velegnede som ambolte, hvor de under flittig brug er gået i stykker.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/04/2013
Oprindelige forfattere
BHol
29/01/2009
BWes
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki