Fælles for chimpanse og bonobo er, at hanner og hunner lever sammen i enhedsgrupper eller samfund inden for et territorium, som forsvares mod nabosamfund. Hannerne kan veje op til 70 kg og er 20-30 % større og væsentlig stærkere end hunnerne. Samfundets medlemmer opsøger føde i større eller mindre flokke, der ofte skilles eller samles (fissions-fusions-samfund). Normalt forbliver hanner på deres fødested, mens hunner omkring puberteten skifter samfund, hvorved indavl undgås. Tilsyneladende betyder de hyppige vandringer af hunner og dermed mødre, at et samfunds hanner mod forventning ikke er mere beslægtet med hinanden end hunnerne. Til gengæld er der et nærmere slægtskab inden for end mellem samfund, hvilket kan bidrage til at forklare deres stabile karakter.
I yngletiden parrer begge køn sig med forskellige partnere (promiskuøs seksuel adfærd), hvorved der opstår sædkonkurrence hannerne imellem. De har derfor udviklet enorme testikler med stor sædproduktion. Til forskel fra bonoboer dominerer de voksne chimpansehanner over alle hunner. De er mere aggressive og indgår opportunistiske alliancer med hinanden i kampen om placeringen i gruppens hierarki, der ledes af en førerhan.
Bander af hanner jager med succes større pattedyr, især røde colobusaber (se slankaber), og de afpatruljerer territoriegrænser og forsvarer dem — når de er i overtal — ihærdigt mod fremmede chimpanser, ofte med drab til følge. Således opnår samfund med flest hanner ekspansionsmuligheder og har ligefrem været i stand til at udrydde et nabosamfund og dermed overtage dets territorium. Mødre med unger risikerer barnedrab og kannibalisme af ungen, som hannerne evt. deler som andet jagtbytte.
Af fredeligere sysler udmærker chimpansen sig ligesom mennesket ved en rig variation af traditionsbaserede adfærdsmønstre, der overføres fra generation til generation uden genetisk arv. Faktisk kan de forskellige geografiske populationer identificeres ud fra deres mange kulturelle forskelle, bl.a. fremstillingen og brugen af redskaber. Her skal blot nævnes anvendelsen af stenredskaber til at knække hårde nødder, der udelukkende optræder hos vestafrikanske chimpansesamfund vest for Sassandrafloden i Elfenbenskysten. Adfærden er beskrevet i portugisiske kilder fra Sierre Leone tilbage til 1500-tallet, og arkæologiske udgravninger i Taiskoven (Elfenbenskysten) har frembragt bunker af skarpe flager fra ituslåede hammersten. Stenene er af chimpanser blevet transporteret til trærødder, der er velegnede som ambolte, hvor de under flittig brug er gået i stykker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.