spøgelsesaber

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Filippinsk tarsier. Dens aflange

Filippinsk tarsier. Dens aflange "tarsus" eller ankelknogle, der giver den lille abe sit navn, gør, at den kan springe mindst tre meter fra træ til træ uden at røre jorden. De lange tæer har afrundede negle, så dyret nemt kan klamre sig til træer og gribe fat på næsten alle overflader.

spøgelsesaber, Tarsii, udgør sammen med vestaber (Platyrrhini) og østaber (Catarrhini) underordenen aber (Haplorhini).

Der er fem arter af spøgelsesaber, som alle er små, langhalede og med lange bagben udformet som springben. De er 9-16 cm store med en halelængde på 14-28 cm og en vægt på 80-165 g. Hovedet er rundt med en kort, tør snude, ørerne er store og pergamentagtige, og øjnene er ekstremt store. Fingre og tæer er udstyret med negle; anden og tredje tå har dog klolignende negle, som bruges under pelsrensningen. Storetåen kan modstilles de øvrige tæer, mens det samme kun i begrænset omfang er tilfældet for tommelen. Pelsen er blød og varierer i farve fra gråbrun til mørkebrun. Halen er nøgen bortset fra en spredt behåring på den yderste halvdel.

Spøgelsesaberne blev tidligere henregnet til halvaberne (Strepsirhini), men nøjere anatomiske studier af bl.a. næse, ører og blodkredsløb viser, at de er nærmere beslægtet med aberne.

Spøgelsesaber. Den filippinske tarsier er endemisk og lever kun på et lille udvalg af Filippinernes ca. 7000 øer som denne lille fyr på Bohol Island.

Spøgelsesaberne er udbredt i Indonesien og Filippinerne samt på Sumatra, Borneo og omkringliggende øer. De er knyttet til den tætte regnskov, men findes også i lysninger og mangrovesumpe. De opholder sig fortrinsvis på de tynde stammer i skovens nedre lag. De kan springe op til 5 m i vandret plan, hvor halen bruges som styrestang under springet. Spøgelsesaber er skumrings- og nataktive og orienterer sig først og fremmest vha. hørelsen og synet. De lever især af insekter, men kan også tage sovende småfugle og andre mindre hvirveldyr.

Spøgelsesaber er territoriale og afmærker deres territorium med duftsignaler. Hos nogle arter har hvert individ tilsyneladende sit eget territorium, mens territorierne hos i hvert fald én art, Tarsius spectrum, forsvares af familiegrupper bestående af et par og deres hunlige afkom af flere kuld. Hunnerne er drægtige i op til et halvt år, hvilket er usædvanlig længe for så små aber. Der fødes en enkelt unge i hvert kuld, og i den første måned efter fødslen er den helt afhængig af moderen som transportmiddel. Spøgelsesaber regnes i dag for truet pga. ødelæggelse af deres levesteder.

Se også filippinsk tarsier.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Spøgelsesaber. Den filippinske tarsier er ikke større, end at den kan være i en hånd.

© Dette billede må du ...

Spøgelsesaber. Den filippinske tarsier er endemisk og lever kun på et lille udvalg af Filippinernes ca. 7000 øer som denne lille fyr på Bohol Island.

© Dette billede må du ...

Spøgelsesaber. Filippinsk tarsier med øjne, som i forhold til kroppens størrelse ikke findes lige blandt pattedyr. Dens ører er i konstant bevægelse og opfanger hver en bevægelse.

© Dette billede må du ...

Filippinsk tarsier. Dens aflange "tarsus" eller ankelknogle, der giver den lille abe sit navn, gør, at den kan springe mindst tre meter fra træ til træ uden at røre jorden. De lange tæer har afrundede negle, så dyret nemt kan klamre sig til træer og gribe fat på næsten alle overflader.

Viser 4 af 4 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
26/05/2011
Redaktionen
24/01/2011
Oprindelig forfatter
BHol
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki