desmerdyr

Desmerkatte

Desmerkatte er store og mellemstore desmerdyr med rævelignende hoved og plettet eller stribet pels. De omfatter zibetkatte, genetter og linsanger. Zibetkatte findes både i Sydøstasien og i Afrika og er kendt som leverandører til parfumeindustrien af det vellugtende stof zibet, der udskilles fra analkirtlerne. Stoffet har en moskusagtig lugt, og tidligere tæmmede man zibetkatte for at kunne udvinde det værdifulde duftstof. Hvert dyr kunne "malkes" flere gange om ugen og gav 3-4 g zibet pr. uge. Brugen af zibet i parfumeindustrien er i dag ubetydelig, og produktionen er stort set standset.

Genetter findes i Afrika samt i Europa på Den Iberiske Halvø. Nogle mener, at den europæiske bestand er indført af mennesker, og at genetternes naturlige udbredelsesområde kun omfatter Afrika syd for Sahara og Den Arabiske Halvø. Genetter er nataktive og findes både i skov og åbent land. Dagen tilbringer de liggende på en gren eller godt gemt i en hule. De lever af smådyr, bl.a. insekter, og færdes for det meste alene eller parvis. I Den Demokratiske Republik Congo findes en sjælden art, fiskegenetten (Osbornictus piscivora), der fortrinsvis lever af fisk og har en levevis som odderen herhjemme.

© Kaj Halberg

Desmerdyr. Zebramanguster overtager ofte gamle termitboer og indretter sig for kortere eller længere tid. Kommer der fremmede grupper i nærheden, bliver boet forsvaret kollektivt.

Linsanger er små, trælevende desmerkatte med et væselagtigt udseende. De er nataktive og tilbringer dagen i reder bygget af grene og blade.

Palmerullere

Palmerullere er nataktive og trælevende. De har fået deres navn, fordi de ofte tilbringer dagen sammenrullet i toppen af en palme. Palmerullere lever fortrinsvis af planteføde suppleret med insekter og mindre hvirveldyr. Hos den eneste afrikanske repræsentant, den afrikanske palmemår (Nandinia binotata), opretholder dominante hanner et fourageringsområde på over 100 ha. Området afpatruljeres omhyggeligt, og grænsen markeres med duftspor, der afsættes i træerne. Hannens område dækker 1-3 hunners område, og når hunnerne i området kommer i brunst, opsøger han dem og parrer sig med dem. De asiatiske palmerullere er kendt som banantyve; enkelte arter søger føde på skovbunden.

Binturongen (Arctictis binturong) adskiller sig fra de øvrige palmerullere ved sin kraftige bygning og grove pels, der minder om en bjørnepels. Binturongen kaldes da også bjørnekat. Som den eneste blandt desmerdyrene er binturongen forsynet med gribehale, som den bruger til at holde sig fast med, mens den med forpoterne rækker ud efter yderligtsiddende frugter.

Halvdesmerkatte

Halvdesmerkatte er en sydøstasiatisk gruppe, som man kun ved lidt om. De er tilsyneladende mere jordlevende end de foregående, og odderdesmerkatten (Cynogale bennettii) er delvis tilpasset livet i vand. Pelsen er kort og tæt, næseborene åbner opadtil og kan lukkes med særlige klapper, og der er en smal bræmme svømmehud mellem tæerne. Odderdesmerkatten er dog også en dygtig klatrer og tyer til træerne, når den bliver jaget. Den lever af fisk, krebsdyr, mindre pattedyr og fugle samt af frugt.

Desmerdyrene på Madagaskar er så forskelligartede, at de placeres i fire forskellige underfamilier:

Myredesmerkatten (Eupleres goudotii) lever i Madagaskars regnskov og adskiller sig fra de øvrige desmerdyr ved bl.a. at have meget små hjørnetænder. Det er en tilpasning til kosten, som er insekter, snegle og regnorme. Myredesmerkatten har ved haleroden et fedtdepot, som den kan tære på i tørtiden, hvor det er småt med næring.

Fossaen (Cryptoprocta ferox) er det største rovdyr på Madagaskar og et af de største desmerdyr i det hele taget. Den var tidligere placeret i kattefamilien (Felidae), men ligheden med katte er kun overfladisk (konvergent udvikling). Fossaen er i modsætning til de øvrige desmerdyr sålegænger. Den lever af perlehøns, lemurer og forskellige jordlevende pattedyr. Byttet fanges med forlemmerne og dræbes med et velrettet bid.

Fanalokaen (Fossa fossa) ligner en lille plettet ræv og holder til i tæt skov. Den lever af smågnavere, frøer og snegle. Den klatrer dårligt. Ungerne fødes veludviklede og kan følge moderen allerede efter et par dage.

Madagaskarmangusterne er den sidste gruppe af desmerdyr på Madagaskar. De er små, skovlevende desmerdyr, der lever af smågnavere og insekter. En enkelt art tager også frugter. Deres levevis er i øvrigt ikke særlig kendt.

Mangusterne

© Colourbox

Desmerdyr. Surikater.

Mangusterne udgør den største gruppe af desmerdyr. De findes udbredt i Afrika, Sydeuropa og det sydlige Asien og er mellemstore desmerdyr, som fortrinsvis er jordlevende. De ernærer sig af mindre hvirveldyr, insekter, frugt og grønt. De fleste manguster kan smadre æg og hårdskallede insekter ved at kaste dem mod en sten. Nogle arter tager slanger, men er ikke immune over for deres gift. De slangedræbende manguster er blot hurtige og undgår slangernes bid. Bedst kendt er "Rikki-Tikki-Tavi" i Rudyard Kiplings The Jungle Book (1894). Manguster er indført mange steder for at bekæmpe rotter og slanger. Det gælder bl.a. bestanden af faraorotter (Herpestes ichneumon) i Spanien og Portugal, der trods navnet intet har med rotter at gøre.

Adskillige arter af manguster færdes i grupper på op til en snes individer og har veludviklede sociale systemer. Det gælder fx zebramanguster (Mungos mungo) og surikater (Suricata suricatta), som graver gangsystemer under jorden. Surikater skifter jævnligt mellem 4-5 underjordiske boer. Hvert bo har en diameter på ca. 5 m og har op til 15 indgange. Gangsystemerne går 1,5-2 m ned i jorden og sikrer surikaterne mod store temperaturforskelle. Surikater begynder dagen med at solbade, indtil de er varmet igennem. De fouragerer som de fleste andre manguster individuelt, men inden for synsvidde af hinanden. Vagtposter advarer, når en fare nærmer sig.