• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hyæner

Oprindelig forfatter TAsf Seneste forfatter Lene Vistrup

Hyæner. Plettet hyæne (Crocuta crocuta).

Hyæner. Plettet hyæne (Crocuta crocuta).

hyæner, Hyaenidae, familie af rovpattedyr med fire nulevende arter, tre egentlige hyæner: plettet, stribet og brun hyæne, og jordulven, som anbringes i sin egen underfamilie. Hyæner har et massivt hoved med store ører og kraftige kæber, jordulvens dog spinklere. Kropsbygningen synes uharmonisk, idet skuldrene er højere end bagparten, så ryglinjen er skrå.

Ordet hyæne kommer af gr. hyaina, afledt af hys 'svin', pga. dyrenes rygbørster.

Plettet hyæne (Crocuta crocuta) findes i Afrika syd for Sahara. Det er den største og mest aggressive art. Hunnerne, som er lidt større end hannerne, kan blive op til 1,5 m fra snude til halerod og veje op mod 80 kg. Skulderhøjden er op til 90 cm, halen 35 cm. Pelsen er grå til gulbrun og med mange brune pletter. Arten lever i grupper (klaner) med ofte mere end 50 voksne dyr. Klanerne domineres af hunner. Klanens territorium afmærkes med urin og ekskrementer og forsvares ihærdigt mod andre klaner. Plettet hyæne er ofte det mest almindelige rovdyr i uforstyrrede savanne- og sletteområder. Føden er næsten 100% animalsk. Den plettede hyæne nedlægger selv størstedelen af sine byttedyr, men tager også gerne ådsler. Den jager enkeltvis eller i grupper. Modsat de fleste andre rovdyr levner de plettede hyæner stort set kun maveindholdet, når de har nedlagt fx en gazelle, en gnu eller en zebra. Selv knoglestykker på op til 9 cm bliver slugt og fordøjet i løbet af få timer. Drægtighedsperioden er op til 110 dage, og der fødes 1-2 unger.

Hyæner. Fra venstre mod højre: plettede hyæner i færd med at sønderrive byttet, stribet hyæne med unge og brun hyæne i truepositur. Plettet hyæne er speciel ved, at hunnens kønsorganer til forveksling ligner hannens, og hunnen er tungere end hannen og socialt dominerende. Hyæner udfylder en vigtig plads i økosystemet ved at æde de rester af byttedyr, især knogler, der levnes af andre rovdyr. Visse steder i Afrika lader man hyænerne æde affaldet i byerne.

Hyæner. Fra venstre mod højre: plettede hyæner i færd med at sønderrive byttet, stribet hyæne med unge og brun hyæne i truepositur. Plettet hyæne er speciel ved, at hunnens kønsorganer til forveksling ligner hannens, og hunnen er tungere end hannen og socialt dominerende. Hyæner udfylder en vigtig plads i økosystemet ved at æde de rester af byttedyr, især knogler, der levnes af andre rovdyr. Visse steder i Afrika lader man hyænerne æde affaldet i byerne.

Stribet hyæne (Hyaena hyaena) findes fra det nordlige og nordøstlige Afrika over Mellemøsten til Indien. Den bliver højst 120 cm fra snude til halerod og 75 cm over skuldrene og kan veje op til 40 kg. Pelsen er grå til gråbrun med sorte striber og en kam af længere hår langs rygraden. Den findes i tørre områder og undgår helst åbne græssletter, hvor der er risiko for at møde den plettede hyæne. Den lever i udstrakt grad af ådsler og dræber relativt sjældent større byttedyr selv.

Brun hyæne (Hyaena brunnea) findes kun i et begrænset område i det sydlige Afrika. Pelsen er mørkebrun med utydelige striber, og den har en langhåret, opretstående manke af lysere farve. Brun hyæne ligger størrelsesmæssigt midt mellem den plettede og den stribede hyæne. I tørketiden, hvor de vigtigste byttedyr er vandret bort, består en stor del af kosten af insekter og planteføde, især frugt. Den brune hyæne dræber kun 6% (vægt pct.) af sine byttedyr selv og lever mest af ådsler.

Jordulven (Proteles cristatus) har et svagere tandsæt, der er tilpasset hovedføden, som er insekter, især termitter; op mod 1 kg termitter (200.000 individer) kan den æde på en enkelt nat. Jordulven ligner en lille (8-12 kg) stribet hyæne. Den findes i Syd- og Østafrika, hyppigst i Kalahariørkenen.