jærv (Verificeret)

jærv, (af no. jerv, opr. 'den brune'), Gulo gulo, et af de største medlemmer af mÃ¥rfamilien (Mustelidae). Den er grævlingelignende af udseende, 65-85 cm lang og vejer 10-35 kg. Den har en kompakt krop, stort hoved med smÃ¥ afrundede ører, kort hale og kraftige ben. Pelsen er lang og tæt, farven sortbrun med et bredt, lyst bÃ¥nd pÃ¥ begge sider. Lugtesansen er god, syn og hørelse jævnt dÃ¥rlige. Jærven findes i tundraomrÃ¥der i Nordskandinavien, Sibirien, Canada og USA. Nogle zoologer regner den nordamerikanske jærv for en selvstændig art (Gulo luscus), men den er sandsynligvis blot en underart.

Jærven færdes fortrinsvis pÃ¥ jorden, men klatrer godt og er en fremragende svømmer. Den er for det meste nataktiv. Den lever af Ã¥dsler, æg, lemminger og bær. Om vinteren, hvor sneen hindrer hurtig flugt for de klovbærende dyr, kan den desuden tage større dyr som rensdyr og fÃ¥r. Bytterester, der ikke fortæres med det samme, dækkes til med jord eller sne eller bringes i sikkerhed i et træ. Hanner og hunner lever hver for sig og finder kun sammen i brunsttiden. Hvert individ har et fødesøgningsomrÃ¥de pÃ¥ op til 1000 km², og en del af dette forsvares over for artsfæller af samme køn som et territorium. Parring foregÃ¥r om forÃ¥ret og tidligt pÃ¥ sommeren, men det befrugtede æg implanteres først i livmoderen tidligt i den efterfølgende vinter (forlænget drægtighed), og ungerne fødes et par mÃ¥neder senere. Jærven er et yndet jagtobjekt i det meste af udbredelsesomrÃ¥det, men kun i ringe grad pga. pelsen. Den jages først og fremmest som skadedyr. I Skandinavien er den blevet jaget intensivt for at beskytte samernes rensdyr, og den samlede skandinaviske bestand var i 1995 pÃ¥ ca. 350 dyr.