Entoprocter. Gren af en koloni af arten Pedicellina cernua, som forekommer på lavt vand ved de fleste nordøstatlantiske kyster. Den afbildede gren er ca. 3 mm lang. Arten vokser på sten, skaller og alger, og tætte kolonier ligner uldne overtræk. Kolonier af entoprocter kan kendes fra bryozoer og hydroider, idet de enkelte individer ved irritation foretager nikkende og vridende bevægelser, så hele det uldne overtræk ser levende ud, mens bryozoer og hydroider blot trækker tentaklerne ind.

.

Entoprocter, (af gr. entos 'indre' og proktos 'bagdel, gat'), Entoprocta, Kamptozoa (nikkedyr), række af flercellede dyr med ca. 150 beskrevne arter. Langt de fleste arter findes i havet, men nogle få forekommer i brakvand og en enkelt i ferskvand. De voksne er enlige eller kolonidannende; hvert individ måler fra en halv til nogle få mm. De enkeltlevende arter forekommer næsten alle sammen med specifikke værtsdyr, oftest havbørsteorme, som frembringer åndingsvandstrømme, der fører frisk vand med næringspartikler til entoprocterne. De kolonidannende findes især på sten og alger.

Hvert individ består af en krop, som indeholder tarmkanal, kønsorganer, nyrer og en nerveknude, samt en stilk, som fæstner dyret til underlaget. Rundt om kroppens overside findes en hestesko af cilierede tentakler, som benyttes til fangst af planktonpartikler. Alle arter har yngelpleje, og larven er en trochophoralarve. De kolonidannende og nogle af de enkeltlevende arters larver hæfter sig til det valgte underlag og gennemgår en forvandling, mens andre arters larver dør efter at have afgivet et eller to små individer ved knopskydning. Rækken anses af nogle som nært beslægtet med mosdyr, men den systematiske placering er omstridt. Se også dyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig