kradsere

Kradsere er en række af indvoldsorme, som kendetegnes af en tornebesat snabel og mangel på mundåbning og tarmsystem. Der kendes ca. 700 arter.

Kradsere bliver omkring 1-2 cm lange, enkelte arter op til 90 cm. Dyret er opdelt i to dele, den forreste tornebesatte snabel og hals, der kan trækkes ind, og selve kroppen med kønsorganer. Snablen bruges til fasthæftning. Gennem kropsvæggen optages næring og afgives affaldsprodukter; endvidere har væggen støttefunktion, en slags ydre skelet. Kradsere er særkønnede. I ægget udvikles en larve (acanthor), der frigøres, hvis ægget kommer i det rette krebsdyrs eller insekts tarm. Larven trænger gennem tarmvæggen ind i kropshulen og vokser. Den fuldt udviklede larve (cystacanthen) kan kun fortsætte livscyklus, hvis den kommer over i den rette slutvært, som er et hvirveldyr. I slutværtens tarm udvikles den kønsmodne kradser.

Kradsere kendes som parasitter i alle grupper af hvirveldyr. I Danmark kan man træffe arten Polymorphus minutus hos tanglopper, hvor den er meget tydelig, da den er rød pga. højt indhold af carotenoider. Ænder er slutvært. Inficerede tanglopper ændrer adfærd ved at svømme i overfladen, og dermed forøges muligheden for, at de ædes af ænder. Hos svin fandtes tidligere, da det var almindeligt med frilandsgrise, en stor kradser, Macracanthorhynchus hirudinaceus, hvis larve har oldenborrer andre andre torbistlarver som mellemvært.