Klapmyds
Klapmyds (Cystophora cristata) med oppustede næsefolder.
Klapmyds
Af /Ritzau Scanpix.

Klapmydsen har navn efter hannens omfangsrige oppustelige næsefolder; også en indre, rød næsemembran kan pustes op som en ballon. Arten lever i arktiske havområder med pakis.

Faktaboks

Etymologi

af tysk Klappmütze 'klaphue', pga. den løse hud på sælens snude, der i oppustet tilstand minder om en (klap)hue.

Også kendt som

Cystophora cristata, blæresæl

Hannen bliver op til 260 cm lang og kan veje op til 400 kg, mens hunnen er mindre. Ungen bliver født 87-115 cm lang og har en vægt på 20-30 kg; dieperioden er kun på 5 dage, den korteste for noget pattedyr.

Klapmydser har været jaget af mennesket siden stenalderen og nedlægges stadig ved Grønland og i Canada. En kommerciel udnyttelse af olie og pels har også fundet sted. Utilsigtede bifangster i fiskeredskaber forekommer ligeledes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig