Karette
Ægte karette (Eretmochelys imbricata) på et koralrev i Indonesien.
Karette
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Karette er en betegnelse for to arter af havskildpadder: ægte karette (Eretmochelys imbricata) og uægte karette (Caretta caretta).

Faktaboks

Også kendt som

Karetteskildpadde

Ægte karette er en ca. 1 m lang og op til 80 kg tung havskildpadde, som er udbredt i alle tropiske have. Den findes især på koralrev. Føden består langt overvejende af dyriske svampe. Skildpaddens smukke og kontrastrige skjold blev især tidligere anvendt til smykker o.l. Ægte karette er gået meget tilbage, og IUCN klassificerer den i dag som kritisk truet (CR).

Den uægte karette ligner meget ægte karette, men bliver større. Som regel når den en skjoldlængde på op til 1,1 m med en vægt på ca. 135 kg, men i sjældne tilfælde kan den blive mere end 2 m lang og veje over 500 kg. Det gør den til verdens største nulevende havskildpadde. Den forekommer især i de tropiske og subtropiske dele af verdenshavene, men kan også optræde i tempererede områder. I enkelte tilfælde er den endda truffet i danske farvande. Uægte karette lever både i kystnært og på åbent hav. Føden består især af bundlevende bløddyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig