giftsnoge

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Giftsnoge. Kongekobra (Ophiophagus hannah).

Giftsnoge. Kongekobra (Ophiophagus hannah).

giftsnoge, Elapidae, familie af slanger med ca. 280 arter fordelt på 54 slægter. Giftsnoge har gifttænderne siddende forrest på overkæben, og gifttanden har en lukket giftkanal, som udmunder nær tandens spids (gruppen kaldes proteroglyf pga. gifttændernes placering). Landlevende giftsnoge findes udbredt i Afrika, Amerika, Asien og Australien samt på visse øer i Stillehavet. Vandlevende giftsnoge findes i Det Indiske Ocean og Stillehavet; de omtales under havslanger.

Blandt de mest kendte og meget giftige giftsnoge er mambaerne. Der er fire arter, der alle lever i Afrika. Mambaerne har et dårligt ry til trods for, at de er meget sky og ikke specielt aggressive. Den sorte mamba er Afrikas længste giftslange på over 4 m.

Kobraer er en gruppe af giftsnoge, som kendes på, at de kan rejse hovedet og den forreste del af kroppen og samtidig sprede nakken ud, når de føler sig truet. I Afrika er der syv arter af kobraer (Naja), hvoraf mindst fire arter er kendt for også at kunne spytte giften ud og ramme øjnene på en eventuel fredsforstyrrer på op til 3 m afstand. Længe troede man, at der kun eksisterede én vidt udbredt kobra i Asien, nemlig den almindelige kobra (Naja naja), også kaldet brilleslange. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at mindst ni arter er involveret i dette artskompleks, og at fire af dem er i stand til at spytte. Fund af fossiler har vist, at der også har levet kobraer i Europa. I Asien lever verdens længste giftslange, kongekobraen (Ophiophagus hannah), som kan nå en længde på over 5,5 m. Som det latinske navn fortæller (Ophiophagus 'slangeæder'), lever kongekobraen af andre slanger.

Kraiter (Bungarus) er en slægt af giftsnoge med 13 arter i Sydøstasien. Mest kendt er den båndede krait (Bungarus fasciatus), som er let genkendelig på sine gule og sorte tværstribede bånd samt den trekantede kropsform.

I Australien findes nogle af verdens giftigste landslanger, alle hørende til giftsnogene. Den småskællede taipan (Oxyuranus microlepidotus) har den stærkeste gift hos landslanger. Også dødsormene (Acanthophis), de brune slanger (Pseudonaja), rødbuget sort slange (Pseudechis porphyriacus) og tigerslangen (Notechis scutatus) betragtes som særdeles giftige og farlige slanger.

Giftsnoge i Amerika omfatter to slægter med i alt ca. 55 arter. De er kendt under navnet koralslanger pga. deres farvestrålende udseende, domineret af røde, gule og sorte farver.

I mange år har slangegift været beskrevet som enten hæmotoksisk (giftig for blodet) eller neurotoksisk (giftig for nervesystemet), men de seneste års forskning har vist, at de fleste slangegifte indeholder begge komponenter samt en række enzymer, som bl.a. virker nedbrydende på forskellige vævstyper som hjertevæv og muskelvæv.

Giftsnoge er specielt kendt for deres nervegift, som lammer åndedrættet, men man ved nu, at giften også indeholder hæmotoksiske og vævsnedbrydende stoffer.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Giftsnoge. Kongekobra (Ophiophagus hannah).

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/11/2013
Ekspert
hanvib
Oprindelig forfatter
ARR
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki