Dødsorm
Dødsormen Acanthophis pyrrhus er udbredt i ørkenområder i Australien. Den kan overfladisk minde om en hugorm, men den hører til giftsnogene.
Dødsorm
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Giftsnoge er en familie af slanger med ca. 400 arter fordelt på mere end 50 slægter. De har gifttænderne siddende forrest på overkæben, og gifttanden har en lukket giftkanal, som udmunder nær tandens spids (gruppen kaldes proteroglyf pga. gifttændernes placering). Landlevende giftsnoge findes udbredt i Afrika, Amerika, Asien og Australien samt på visse øer i Stillehavet. Vandlevende giftsnoge findes i Det Indiske Ocean og Stillehavet og omtales under havslanger.

Faktaboks

Også kendt som

Elapidae

Mambaer

Sort mamba ung.
Sort mamba (Dendroaspis polylepis) fra Krüger Nationalpark, Sydafrika. Farven varierer fra grå til næsten sort, mørkere med alderen Navnet kommer af mambaens kulsorte mundhule.
Sort mamba ung.
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Blandt de mest kendte og meget giftige giftsnoge er mambaerne. Der kendes fire arter, som alle lever i Afrika. Mambaerne har et dårligt ry til trods for, at de er meget sky og ikke specielt aggressive. Den sorte mamba (Dendroaspis polylepis) er Afrikas længste giftslange på over fire meter.

Kobraer og andre giftsnoge i Afrika og Asien

Kobraer er en gruppe af giftsnoge, som kendes på, at de kan rejse hovedet og den forreste del af kroppen og samtidig sprede nakken ud, når de føler sig truet. Blandt de afrikanske kobraer er flere arter kendt for også at kunne spytte giften ud og ramme øjnene på en eventuel fredsforstyrrer på op til tre meters afstand. Længe troede man, at der kun eksisterede én vidt udbredt kobra i Asien, nemlig den almindelige kobra (Naja naja), også kaldet brilleslange. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at flere arter er involveret i dette artskompleks, og at nogle af dem er i stand til at spytte. Fund af fossiler har vist, at der også har levet kobraer i Europa.

I Asien lever verdens længste giftslange, kongekobraen (Ophiophagus hannah), som kan nå en længde på over fem og en halv meter. Som det latinske navn antyder (Ophiophagus 'slangeæder'), lever kongekobraen af andre slanger.

Kraiter (Bungarus spp.) er en slægt af giftsnoge med 16 arter i Sydøstasien. Mest kendt er den båndede krait (Bungarus fasciatus), som er let genkendelig på sine gule og sorte tværstribede bånd samt den trekantede kropsform.

Australiens giftsnoge

I Australien findes nogle af verdens giftigste landslanger, alle hørende til giftsnogene. Den småskællede taipan (Oxyuranus microlepidotus) har den stærkeste gift hos landslanger. Også dødsormene (Acanthophis spp.), de brune slanger (Pseudonaja spp.), rødbuget sort slange (Pseudechis porphyriacus) og tigerslangen (Notechis scutatus) betragtes som særdeles giftige og farlige slanger.

Amerikas giftsnoge

Nordamerikansk koralslange.
Nordamerikansk koralslange (Micrurus fulvius) findes kun i det sydøstlige Nordamerika. Flere ikke-giftige arter af snoge efterligner koralslangens farver for at undgå rovdyr.

Giftsnoge i Amerika omfatter to slægter med mere end 80 arter. De er kendt under navnet koralslanger pga. deres farvestrålende udseende, domineret af røde, gule og sorte farver.

Slangegift

I mange år har slangegift været beskrevet som enten hæmotoksisk (giftig for blodet) eller neurotoksisk (giftig for nervesystemet), men de seneste års forskning har vist, at de fleste slangegifte indeholder begge komponenter samt en række enzymer, som bl.a. virker nedbrydende på forskellige vævstyper som hjertevæv og muskelvæv.

Giftsnoge er specielt kendt for deres nervegift, som lammer åndedrættet, men man ved nu, at giften også indeholder hæmotoksiske og vævsnedbrydende stoffer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig