havslanger

Havslanger er vandlevende giftsnoge (Elapidae), som er let genkendelige på deres flade (fra siden sammentrykte), åreformede hale. De er de videst udbredte og talrigeste af verdens giftige krybdyr og forekommer i tropiske og subtropiske vandområder i Det Indiske Ocean og Stillehavet. De fleste arter er koncentreret i Den Bengalske Bugt, det indo-malajiske område, de kinesiske have, Indonesien og den australske region.

De forekommer med stor variation i antal og artssammensætning på lavt vand langs kysterne, i floder og flodmundinger og omkring øer. De er nærmest beslægtede med landlevende giftsnoge, og de to grupper indeholder nogle af verdens giftigste slanger.

Havslangerne omfatter mere end 70 arter fordelt på 7 slægter. De blev tidligere inddelt i to underfamilier: Laticaudinae og Hydrophiinae. Førstnævnte omfatter havkraiterne af slægten Laticauda, som lægger æg på land, mens sidstnævnte rummer de egentlige havslanger, der lever hele livet i vand og føder levende unger. DNA-undersøgelser har dog vist, at havkraiterne hører til i underfamilien Elapinae, mens Hydrophiinae også bør omfatte de landlevende giftsnoge fra Australasien.

Mindst to arter er kendt for at blive op til 3 m lange (Hydrophis spiralis og H. cyanocinctus), men langt de fleste bliver ikke mere end ca. 1 m. To arter (H. stokesi og Aipysurus laevis) kan blive tykkere end en mands lår, men bliver dog ikke mere end ca. 1,5 m lange. Langt de fleste arter af havslanger lever af fisk, som dræbes vha. gift. Enkelte arter har dog specialiseret sig i at spise fiskeæg, som opsuges vha. nogle specielle muskler udviklet i underkæben.

Giften fra havslanger er meget stærk; 0,03 ml (en dråbe) indeholder nok gift til at dræbe tre voksne mennesker. Undersøgelser af havslangegifte vha. "måleenheden" LD₅₀ (se bioassay) viser, at havslanger har den stærkeste gift pr. enhed fundet hos slanger. Ofrene er som regel fiskere, som håndterer posenet, sorterer fisk om bord på trawlere eller bruger træknet i floder og flodmundinger. Under normale omstændigheder er havslanger ikke aggressive; man kan roligt svømme og betragte dem, så længe man ikke forsøger at fange dem eller på anden måde forstyrrer dem.

Skønt havslanger udgør en risiko for fiskerne i lokale samfund, er de dog også særdeles interessante i forbindelse med en stigende kommerciel udnyttelse af krybdyrskind. Visse arter af havslanger er tilgængelige i store mængder og er ikke beskyttet af Washington-konventionen. Således har man på Filippinerne siden 1931 kommercielt udnyttet havslanger; skindet bliver bl.a. brugt til at lave bælter og sko af, og det røgede kød bliver solgt som en stor delikatesse i visse asiatiske lande.