kvælerslanger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

kvælerslanger, Boidae, familie af slanger med 84 arter, der er giftløse og karakteriseret ved at kvæle deres bytte. Kvælerslanger udgør et overgangsstadium mellem små, primitive, gravende, ormelignende slanger af forskellige familier og avancerede slangefamilier, der bl.a. tæller snoge og giftslanger. Af primitive karakterer bibeholder de normalt rester af bækkenbælte og baglemmer, som i det mindste hos hannerne er til stede som klolignende kloaksporer. Ligeledes har kvælerslangerne som regel to fungerende lunger. Forlængede kæbeben og øget kæbemobilitet hører til de træk, der forbinder dem med avancerede slanger.

Levevis

Kvælerslanger findes i alle verdensdele undtagen Antarktis. De fleste lever i tropiske og subtropiske områder og er især nataktive. De findes i mange forskellige habitater fra ørken over steppe til savanne og regnskov og i floder og vandhuller, og de kan være gravende, jordlevende, klatrende eller overvejende akvatiske i deres levevis. Generelt lever kvælerslanger af hvirveldyr, såvel vekselvarme som ensvarme, og en del kvælerslanger har varmefølsomme receptorer langs læberne, der kan registrere sidstnævnte. Det er en udbredt misforståelse, at kvælerslanger knuser deres bytte. Normalt sker der ikke knoglebrud, når slangen strammer grebet, men dens vindinger om byttet lægges så stramt, at byttet ikke kan trække vejret og derved kvæles.

Inddeling

Kvælerslangerne kan inddeles i seks underfamilier. Den mest primitive gruppe, Loxoceminae, udgøres af arten Loxocemus bicolor, en gravende form fra Mexico. Gruppen Pythoninae (20 arter) er nærmest beslægtet med underfamilien Boinae (25 arter), og sammen er de formodentlig nærmest beslægtet med sandboaerne eller sandkvælerne, Erycinae (13 arter). Trophidophiinae (20 arter) fra Vestindien og Centralamerika og Bolyeriinae (to arter) fra Det Indiske Ocean er fjernere, mere avancerede slægtninge.

Kvælerslanger. Anakonda.

Kvælerslanger. Anakonda.

Til pytonerne hører nogle af de kvælerslanger, som man oftest ser i zoologiske haver. Netpytonen (Python reticulatus) fra SØ-Asien kan opnå en længde på ca. 10 m og er formodentlig den længste kvælerslange i verden. Tigerpytonen (P. molorus) findes i For- og Bagindien; den er kraftigere bygget, men er kortere. I det australske område findes en rig fauna af forskellige pytoner, fx Morelia spilota, som findes i flere forskellige farvevarieteter, hvilket har givet den navne som rudeslange, diamantpyton, tæppepyton eller argusslange. Afgrænsningen af formerne er ikke endeligt afklaret. Klippepytonen (Python sebae) er den største afrikanske repræsentant. Den kan blive ca. 9 m.

I Amerika findes repræsentanter for boaerne. Kongeboaen (Boa constrictor) bliver op til 6 m, men overgås af anakondaen (Eunectes murinus), der kan blive omkring 9 m, og som er den tungeste af alle slanger. På Madagaskar og i Stillehavsområdet findes også boaslanger. I Asiens og Nordafrikas tørre områder findes de gravende sandkvælere eller sandboaer (Eryx). Til denne gruppe regnes nu også den vestafrikanske jordpyton (Calabaria reinhardti) samt gummiboaen (Charina) og den rosenrøde boa (Lichanura) fra Nordamerika.

Dværgboaerne, Tropidophiinae, har repræsentanter på mange af De Vestindiske Øer og i Centralamerika. Den venstre lunge er reduceret hos de fleste. Dette gælder også for de to medlemmer af den sidste underfamilie, Bolyeriinae, fra Round Island nær Mauritius. De mangler også rester af baglemmer, og de adskiller sig fra andre kvælerslanger — ja, fra alle andre slanger — ved at overkæbebenet (maxilla) består af en forreste og en bageste del.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/01/2012
Ekspert
hanvib
Oprindelig forfatter
JBRa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki