Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus) er en meget almindelig blåfugl i Danmark. Den flyver i 3-4 generationer fra maj til september.

.

Blåfugle er en familie af overvejende små til meget små dagsommerfugle. De er en af de største familier af dagsommerfugle med ca. 416 slægter og ca. 5.200 arter, som er udbredt over det meste af verden. Mange er farvestrålende med blå, grønne, røde eller orange farver og tegninger. De to køns farvetegning er ofte helt forskellig.

Faktaboks

Også kendt som

Lycaenidae

Levevis

Blåfugle
Lille ildfugl (Lycaena phlaeas) hører til de kobberrøde ildfugle (Lycaenini). Den er almindelig i Danmark, hvor den kan ses i lysåbne naturtyper fra maj til oktober. Larven lever på forskellige arter af skræppe.
Af /flickr.
Licens: CC BY SA 2.0

Hos flertallet af blåfuglene lever larverne — som normalt blandt sommerfugle — af højere planter, men en afrikansk gruppe blåfugle æder kun lav og mikroskopiske svampe, mens en anden eksotisk gruppe udelukkende lever af dyrisk føde, bl.a. blad- og skjoldlus.

Mange blåfuglelarver har et gensidigt afhængighedsforhold til myrer, som de ofte "fodrer" med et sukker- og/eller aminosyreholdigt sekret fra en kirtel, der udmunder på ryggen. Myrernes "modydelse" er normalt beskyttelse mod rovdyr, men i visse tilfælde lever blåfuglelarverne af myrernes yngel, eller myrerne opgylper føde til dem. I Danmark lever larverne af sortplettet blåfugl (Phengaris arion) og ensianblåfugl (P. alcon) i tuerne af bestemte myrearter.

Blåfugle i Danmark

I Danmark er der fundet 26 arter af blåfugle. Omtrent halvdelen tilhører de hovedsagelig blåfarvede egentlige blåfugle (Polyommatini), fx almindelig blåfugl (Polyommatus icarus); resten hører til de kobberrøde ildfugle (Lycaenini), fx dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae), og til busksommerfuglene (Theclini), som er brunlige og ofte med små haler på bagvingen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig