Fødselshjælperfrøer
Iberisk fødselshjælperfrø (Alytes cisternasii) er udbredt på den sydvestlige og centrale del af Den Iberiske Halvø. Den kan ofte kendes på sine mange orangerøde vorter.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 3.0

Fødselshjælperfrøer er en slægt af forholdsvis små, tudselignende springpadder i familien Alytidae. Der kendes seks arter, som hovedsagelig er udbredt i det vestlige Europa; en enkelt art (Alytes maurus) findes i Nordvestafrika.

Faktaboks

Etymologi

Navnet fødselshjælperfrø kommer af, at hannen bærer rundt på æggene, indtil de er færdigudviklede.

Også kendt som

Alytes

Udseende

Fødselshjælperfrøer
Hos fødselhjælperfrøen (Alytes obstetricans) bærer hannen rundt på æggene. En han kan bære på æg fra flere hunner, og der er eksempler på hanner, som har båret op til ca. 170 æg viklet om bagbenene.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

De bliver 4-5,5 cm lange og er kraftigt byggede frøer med korte ben. Huden er mere eller mindre vortet, kun A. muletensis er nærmest helt glathudet. De har lodrette pupiller. Farven varierer fra grå til brun, ofte med mørkere pletter eller marmorering. Vorterne kan hos fødselshjælperfrø (A. obstetricans) og især iberisk fødselshjælperfrø (A. cisternasii) være kraftigt orangerøde.

Levevis og forplantning

Fødselshjælperfrøer er nataktive og skjuler sig om dagen under sten, i klippespalter eller i huler, som de selv graver.

Yngletiden varierer en smule fra art til art, ligesom geografien spiller en vigtig rolle. Således yngler fødselshjælperfrøerne mod nord om foråret, mens de længst mod syd typisk yngler om efteråret og vinteren.

Hannerne kvækker for at tiltrække hunnerne. Stemmen er en høj, klingende lyd, der kan minde om et "pling" fra en klokke eller sonaren fra en ubåd.

Æglægningen foregår på land. Hunnen lægger sine æg, der er forbundet af streng som perlerne på en snor. Hannen vikler strengen med æg rundt om bagbenene og bærer på dem, indtil de er klar til at klække. En han kan godt bære rundt på æg fra flere hunner ad gangen. Når æggene er færdigudviklede, bærer hannen dem ned til et vandhul eller et vandløb. Han kravler ud på lavt vand, hvorefter æggene klækker, og haletudserne svømmer væk. Resten af udviklingen foregår i vandet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig