Fluer er med ca. 100.000 beskrevne arter en meget artsrig og vidt udbredt gruppe af insekter. De spiller en vigtig rolle i de fleste ikke-marine økosystemer, som bl.a. nedbrydere, planteædere, parasitter og rovdyr, samt som føde for en lang række dyrearter. Langt de fleste fluer er ganske uskadelige, men visse arter er alvorlige skadedyr på såvel afgrøder som husdyr, og andre kan være generende for mennesker ved deres stik eller ved at overføre sygdomme. Fluer udgør sammen med myg insektordenen tovinger, hvor de to bagvinger er reduceret til et par svingkøller, eller mere sjældent er helt forsvundet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Brachycera
Voksne fluer adskiller sig fra myg ved at være mere kraftigt byggede, og deres følehorn er korte og har højst otte led af varierende bygning. Munddelene er sugende og oftest udviklet som en blød sugesnabel, der har to pudeformede lapper i spidsen. Smalle render i lapperne fører væske og opløst føde ind til spidsen af den rørformede overlæbe, som suger væsken op i mundhulen. Nogle fluer har stikkende-sugende munddele (stikkesnabel), fx de blodsugende klæger, tsetsefluer og stikfluer (se egentlige fluer) samt rovfluer og mange dansefluer, der udsuger andre insekter.
Fluer er såkaldt endopterygote insekter og har et larvestadie, som via et puppestadium udvikler sig til det voksne insekt. Fluelarver er benløse, men de kan have folder eller vorte-lignende strukturer på undersiden, som øger deres evne til at krybe eller grave. Hovedet er reduceret med meget korte antenner, en svagt udviklet eller helt bortfaldet hovedkapsel, og små eller ingen øjne. Munddelene domineres af et par kraftige mundkroge, som ofte fungerer både ved fødeoptagelse og som gribeorgan. Larver helt uden øjne og hovedkapsel kaldes ofte maddiker.
Fluerne klassificeres i omkring 100 familier, hvoraf 70 er repræsenteret i Danmark, og de inddeles ofte i to hovedgrupper: lavere fluer og højere fluer. Denne gruppering refererer til placeringen i deres fylogeni, hvor de lavere fluer, som opstod tidligt, har deres udviklingsgrene placeret lavt på fylogenien, mens de højere fluer, som opstod senere, har udviklingsgrene, som sidder højt på fylogenien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.