- Forsiden
- Natur og miljø
- Zoologi
- Tovinger
- stikmyg (Du er her)
stikmyg
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
© FOCI
Stikmyg. Øverst en hunmalariamyg, Anopheles, i færd med at suge blod. Snabelskeden er bøjet bagud, mens de andre munddele er presset ned gennem huden til et blodkar. Under blodsugningen sender inficerede malariamyg spyt med malariaparasitter (Plasmodium) ned i offerets blodkar. Myggens bagkrop er udspilet af offerets blod; overskydende væske afgives som dråber fra bagenden. Nederst en hun af den lille kældermyg, Culex pipiens, under klækning. Resterne af puppen ses tv. På myggen ses th. stikkesnabelen, og de let buskede følehorn holdes i en vinkel på 45°. Denne art, som i Danmark stikker især fugle, overvintrer som voksen i kældre, stalde o.l.
stikmyg, Culicidae, familie af slanke, 3-8 mm lange myg af insektordenen tovinger (Diptera). Stikmyg er udbredt over hele kloden, undtagen i de allerkoldeste egne, og der kendes mere end 2000 arter, i Danmark over 30. Vingerne er skælklædte, og hannerne har buskede følehorn.
Fødesøgning
Munddelene er trukket ud i en lang, slank stikke- og sugesnabel. Hanner, som har delvis reducerede munddele, suger nektar, mens hunner suger nektar og blod, som især hentes fra varmblodede (homoterme og endoterme) dyr, dvs. pattedyr og fugle. Bevægelser, varmestråling og kemiske stoffer som fx kuldioxid (CO2) og mælkesyre tiltrækker hunmyggen, som stikker hul og sender spyt ned til et blodkar i offerets hud. Hos nogle former, bl.a. malariamyg, Anopheles, indeholder spyttet stoffet anticoagulin, der hindrer blodet i at koagulere. Andre, fx Aëdes, spytter stoffer ind, som provokerer en histaminreaktion, således at blodkarret udvider sig. For mange arter er hunnens blodmåltid en nødvendighed for udviklingen af æg.
Stikmyg. Skovmyg.
Larveliv
De vandlevende larver er langstrakte og lemmeløse. Bagest på kroppen findes et ånderør. I hvile ses larverne hængende med ånderøret i vandoverfladen. Hos Anopheles mangler ånderøret, og larverne ligger parallelt med vandoverfladen. Stikmyglarver har omkring de bidende munddele en række børster til frafiltrering af plankton, og enkelte tropiske former har larver, der lever som rovdyr. De kommaformede pupper, som er forsynet med to små ånderør, hænger i hvile i vandoverfladen.
Æglægning
Mange stikmyg lægger æg på vandoverfladen, enten enkeltvis (fx Anopheles) eller i grupper (fx Culex). Aëdes-arter placerer æggene enkeltvis over vandlinjen på blade, grene eller mudder; æggene kan hos disse tåle udtørring i op til et år. De forskellige arter foretrækker mange forskellige typer af ynglesteder, fx smådamme, midlertidige vandpytter i skove, beholdere med regnvand og møddingpøle. Blandt tropiske former findes arter, der lever i vandsamlinger i bladskeder.
Stikmyg. Malariamyg (Anopheles maculipennis).
Sygdomsoverførsel
Stikmyg er især i troperne ansvarlige for overførslen af en mængde alvorlige sygdomme til mennesker og andre hvirveldyr, bl.a. malariaprotozoen Plasmodium, rundorme, der forårsager filariasis (elefantiasis), og en række virus som fx denguefeber, gul feber og adskillige former for encefalitis, fx japansk encefalitis.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Stikmyg. Lille kældermyg (Culex pipiens).
Stikmyg. Malariamyg (Anopheles maculipennis).
Stikmyg. Skovmyg.
Stikmyg. Øverst en hunmalariamyg, Anopheles, i færd med at suge blod. Snabelskeden er bøjet bagud, mens de andre munddele er presset ned gennem huden til et blodkar. Under blodsugningen sender inficerede malariamyg spyt med malariaparasitter (Plasmodium) ned i offerets blodkar. Myggens bagkrop er udspilet af offerets blod; overskydende væske afgives som dråber fra bagenden. Nederst en hun af den lille kældermyg, Culex pipiens, under klækning. Resterne af puppen ses tv. På myggen ses th. stikkesnabelen, og de let buskede følehorn holdes i en vinkel på 45°. Denne art, som i Danmark stikker især fugle, overvintrer som voksen i kældre, stalde o.l.
Viser 4 af 4 billeder
Filer
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 430349.801.svg (169.89 kB) Stikmyg. Øverst en hunmalariamyg, Anopheles, i færd med at suge blod. Snabelskeden er bøjet bagud, mens de andre munddele er presset ned gennem huden til et blodkar. Under blodsugningen sender inficerede malariamyg spyt med malariaparasitter (Plasmodium) ned i offerets blodkar. Myggens bagkrop er udspilet af offerets blod; overskydende væske afgives som dråber fra bagenden. Nederst en hun af den lille kældermyg, Culex pipiens, under klækning. Resterne af puppen ses tv. På myggen ses th. stikkesnabelen, og de let buskede følehorn holdes i en vinkel på 45°. Denne art, som i Danmark stikker især fugle, overvintrer som voksen i kældre, stalde o.l. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste forfatter
-
Redaktionen
21/03/2011 - Oprindelig forfatter
-
BVP
02/02/2009
- Læst 3179 gange
- Redigeret 5 gange
- Kommenteret 0 gange
Emnetræ
- Zoologi
- Tovinger
- ...
- spyfluer
- staldflue
- stankelben
- stikflue
- stikmyg
- stueflue
- svampemyg
- svingkøller
- svirrefluer
- sørgemyg
- ...
- Tovinger
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki