Edward O. Wilson

Edward O. Wilson, Edward Osborne Wilson, f. 10.6.1929, amerikansk biolog, fra 1964 professor ved Harvard University. Wilson har skrevet en række standardværker om sit speciale, myrer, bl.a. Pulitzerprisvinderen The Ants (1990, s.m. Bert Hölldobler, f. 1936), samt om sociale insekter. Med Robert H. MacArthur (1930-72) formulerede han den grundlæggende teori bag øbiogeografien, men Wilson er mest kendt som grundlægger af sociobiologien, studiet af det genetiske grundlag for dyrs og menneskers sociale adfærd, der især i 1970'erne og 1980'erne var under skarpt angreb, men nu er et aktivt forskningsfelt omfattende seksuel selektion, kinselektion og altruisme, sådan som beskrevet af Wilson i hovedværket Sociobiology: The New Synthesis (1975). Som svar på kritikken skrev han On Human Nature (1978), som vandt Pulitzerprisen. Wilson hævder i Biophilia (1984, da. Den biologiske følelse: om arternes uddøen, 1989), at mennesket har en livsnødvendig, medfødt sympati for andre levende organismer. Wilson har fremlagt sine idéer om et samlet videnskabssyn i Consilience: the Unity of Knowledge (1998, da. Sammensmeltning, 1999) og tegnet et billede af en nysgerrig og indlevende naturhistoriker i erindringsbogen Naturalist (1994). Han har desuden engageret sig i bevarelsen af verdens biodiversitet, en betegnelse, han selv fandt på og benyttede som redaktør af Biodiversity (1988). Den menneskeskabte ødelæggelse af Jordens miljø og biodiversitet har han desuden behandlet i The Diversity of Life (1992) og The Future of Life (2002). I 1990 delte han Crafoordprisen med den amerikanske biolog Paul Ehrlich (f. 1932).