Konrad Gesner

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Konrad Gesner, 1516-1565, schweizisk læge og naturforsker. Gesner var bredt begavet og en meget flittig og systematisk indsamler af datidens viden. Allerede som 21-årig skrev han en græsk-latinsk ordbog (1537) fulgt i 1545 af den første bibliografi overhovedet omfattende 1800 forfattere: Bibliotheca universalis. I 1548-49 udkom en encyklopædi, Pandectarum sive Partitionum universalium Conradi Gesneri, hvor han i 19 bøger samlede datidens viden, en 20. om lægevidenskaben blev aldrig færdiggjort. I perioden 1551-58 udsendte han en række bøger, Historia animalium, om pattedyr, krybdyr, fugle samt fisk og andre vandlevende dyr. Han søgte her at skelne mellem observationer og myter; et bind om slanger blev udgivet posthumt i 1587. Et tilsvarende værk om planter blev ikke færdiggjort, men de 1500 træsnit og talrige notater, som Gesner efterlod, blev i de følgende to århundreder flittigt brugt af andre forfattere. Gesner er bedst kendt for de oplysninger, han indsamlede om planter og dyr, men i 1555 udgav han også en bog om de 130 da kendte sprog.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
JTHø
Oprindelig forfatter
BChr
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki