Kitin, stof (polysaccharid), som består af mange sammenkædede N-acetylglukosamin-molekyler (et sukkerstof, se glukosamin). Kitin indgår i det ydre skelet (se kutikula) hos leddyr, fx insekter og krebsdyr, og i cellevæggen hos bakterier og svampe.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kitin kommer af græsk chiton 'brynje, hinde' og -in.
Kitin er meget modstandsdygtigt og svært nedbrydeligt. Det ligner cellulose i opbygningen, og sukkerstofmolekylerne er som i dette bundet sammen med β-1,4-glykosidbindinger, men i kitin er der til hvert sukkermolekyle bundet en acetyleret aminogruppe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.