Blotting, molekylærbiologisk metode, der anvendes til påvisning af en bestemt slags DNA-, RNA- eller proteinmolekyle i en ofte kompliceret blanding af andre molekyler. Blotting-metoden har spillet en væsentlig rolle for forståelsen af arvemassens opbygning og anvendes rutinemæssigt til undersøgelse for genetiske sygdomme og visse virusinfektioner, fx ved hiv-test, og til personidentifikation i forbindelse med forbrydelser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet blotting kommer af eng. blot 'plette, klatte'.
Ved undersøgelse af DNA anvendes den såkaldte southern blotting-teknik. Her skæres DNA-molekylerne i stykker af varierende længde vha. restriktionsenzymer. DNA-fragmenterne adskilles derpå efter størrelse ved gelelektroforese og overføres til en kemisk reaktiv membran, der binder DNA til overfladen. Overførslen af DNA fra gel til membran kan enten ske ved at suge det over vha. trækpapir (kapillar-blotting), vha. vakuum (vakuum-blotting) eller vha. elektroforese (elektro-blotting). Efter at det membranbundne DNA er blevet denatureret, dvs. at dobbeltstreng-strukturen ødelægges ved basisk behandling, tilsættes et radioaktivt eller fluorescerende stof, der specifikt binder til det DNA-stykke, der ønskes undersøgt.
Metoden kan også anvendes til undersøgelse af RNA (northern blotting) og protein (western blotting). Se også DNA-analyse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.