kloning

Kloning, dannelsen af en klon ud fra et individ eller en celle. Stiklingeformering (vegetativ, dvs. ukønnet formering) hos planter er et eksempel på kloning; stiklingerne og den plante, de er dannet fra, er genetisk identiske. Kloning betegner også mangfoldiggørelse af DNA (arvemasse) i laboratoriet, hvilket fx gøres for at få materiale nok til videre undersøgelser af dette DNA, se genteknologi og human genom-projektet.

Siden midten af 1990'erne, da man opnåede væsentlige gennembrud med kloning af dyr, har man forfinet teknikken, så det nu er muligt at klone en lang række dyrearter, ikke blot fra embryoner, dvs. unge fostre med kun få celler, men også fra kropsceller fra voksne individer. Denne form benævnes reproduktiv kloning. Det er lykkedes at klone de fleste almindelige husdyrarter som kvæg, svin, ged, får, hest, hund og kat ud fra kropsceller, men ikke med lige stort held. Svinet, hesten og særlig hunden viste sig således vanskelige at klone, og den første kloning af hunde lykkedes først i 2005.

Rent teknisk foretages kloning ved at sammensmelte ubefrugtede æg (oocyter), hvis arvemasse er fjernet, med bindevævsceller fra et foster eller et voksent individ. Efter sammensmeltningen begynder "ægget" at dele sig som efter en befrugtning med en sædcelle. En særlig teknologi, "Hand Made Cloning", hvor man kløver ægget og går videre med den kerne-frie del, er udviklet på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum (fra 2007 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet).

Denne teknik har resulteret i drægtigheder hos kvæg og hos svin. Imidlertid opstår der ofte fejl ved et befrugtet æg, og disse viser sig ved forstyrrelser i den efterfølgende drægtighed (abort og børvattersot) og fødsel (svage veer). Desuden ses en øget hyppighed af store og abnorme fostre. Årsagerne hertil kendes ikke, men der er næppe tvivl om, at afvigelser i ekspression af specielt de prægede gener (se genetisk prægning) spiller en væsentlig rolle. Det skal også understreges, at klonede individer fra samme cellelinje langtfra ser ens ud eller opfører sig ens.

Særlige problemstillinger knytter sig til brugen af kloning i kombination med genmanipulation, bl.a. indsættelse af nyttige gener i husdyrs arvemasse. Det gøres fx med det formål at producere nyttige proteiner, eksempelvis via mælk e.l., til medicinsk brug og fremstilling af modeller specielt hos grise for en række vigtige sygdomme hos mennesket med det mål at kunne studere sygdomsudvikling og bedre behandlingsformer. Man har også forhåbning om at kunne fremstille klonede genmodificerede svin, der kan tjene som organdonorer for mennesker.

Internationalt er der gennemgående stor enighed om, at man ikke skal benytte reproduktiv kloning af mennesker. I Danmark er det forbudt at klone mennesker, men en lov, som trådte i kraft i 2005, tillader kloning af dyr, når det tjener væsentlige medicinske formål som nævnt ovenfor. Det er ikke tilladt i Danmark at klone dyr med henblik på husdyrproduktion og heller ikke familiedyr og heste. I andre lande anvendes kloning til fremstilling af særlig værdifulde dyr, bl.a. i kvæg- og hesteavl.

Den terapeutiske kloning har til formål at danne stamceller til brug i behandlingen af en række defekter og sygdomme. Slutproduktet er altså ikke et individ, men en mere eller mindre veldefineret sammensætning af en eller flere celletyper, fx væv eller organer. Stamcellerne fremstilles fx ved overførsel af cellekerner fra en persons væv til ægceller (kernetransplantation), på samme måde som man gjorde i de første trin af den såkaldte somatiske kloning af fåret Dolly.

Ved at give de rette betingelser kan man lede cellernes udvikling i den retning, man ønsker, fx med henblik på en senere transplantation ind i det individ, hvorfra cellekernen kom. Terapeutisk kloning kan være et alternativ til andre stamcellekilder som fx navlestrengsblod, overskydende æg fra kunstig befrugtning eller blod- og knoglemarvsceller.