Superoxiddismutase, enzym, der findes i alle iltkrævende organismer, hvor det fremmer (katalyserer) omdannelsen af superoxid (indeholdende ionen O2-) til brintoverilte (brintperoxid, H2O2) og ilt (O2). Fjernelse af superoxid er vigtig for cellens overlevelse, da det kan destruere cellebyggedele som fx lipider i membraner og løbende dannes som biprodukt.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet dismutase kommer af dis-, roden i latin mutare 'skifte, ændre' og -ase.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.