Biokybernetik, anvendelsen af kybernetiske principper i studiet af de tilbagekoblingsmekanismer (feedback) og informationsprocesser, som dyr og til dels planter benytter for at opretholde en indre, funktionel balance i forhold til ydre påvirkninger (se homøostase). Biokybernetikkens problemstillinger studeres i videnskabsgrene som adfærdsbiologi, fysiologi, neurobiologi og kognitionsforskning.