Eksudat, stof, som celler, organer eller organismer udskiller, fx harpiks og sved.

Faktaboks

Etymologi
Ordet eksudat kommer af ex- og afledning af latin sudare 'svede'.

I havet og i søer spiller eksudater en særlig rolle, idet alger udskiller opløste stoffer, hvilket er et vigtigt led i den mikrobielle fødekæde i de frie vandmasser. Eksudaterne bliver udnyttet af bakterier, som er fødegrundlaget for de andre led i fødekæden, der ofte begynder med flagellater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig