Kryokonithul, stjernestøvshul, hul i gletsjere i bjergområder eller polare områders indlandsis. Når varme absorberes af vinddeponeret støv på isoverfladen, dannes små vandfyldte huller med sort støv i bunden. Diameteren er ca. 5-25 cm og dybden normalt få cm. Op til 2 % af kryokonitstøv kan være kosmisk støv (stjernestøv), især jernmeteoritstøv.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet kryonithul kommer af græsk kryos 'kulde, frost' og konis 'støv' og -it.

Temperaturen i støvet i bunden af et kryokonithul er målt op til 6 °C, hvilket muliggør en rig mikroflora af jern- og cyanobakterier, alger og svampe, som igen er fødegrundlag for rundorme, hjuldyr og bjørnedyr. På Grønlands indlandsis er der således fundet seks bjørnedyrarter, som lever permanent i kryokonithullerne. De fleste af kryokonitdyrene i Alperne og Himalaya er røde (hjuldyr) eller sorte (bjørnedyr). Man antager, at deres kraftige pigmentering er en beskyttelse mod UV-strålingen i stor højde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig