Geografisk Have er en offentlig botanisk have anlagt i et 12 ha stort, kuperet parklandskab i den sydlige del af Kolding. Haven rummer ca. 3000 arter af træer, buske og urter arrangeret efter deres geografiske hjemsted.

Den er skabt af planteskoleejer Aksel Olsen, der i 1917 købte arealet til planteskole. I 1963 blev haven overtaget af Kolding Kommune, der står for dens drift og holder den åben for publikum mod entré.

Haven rummer især mange planter fra Himalaya og Kina og en stor samling rosensorter, mange arter og sorter af Rhododendron og en i 1976 anlagt lægeurt- og krydderhave. Den rummer også et ca. 600 m2 stort væksthus og dyrefolde.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig