Joseph Dalton Hooker

Joseph Dalton Hooker var en britisk botaniker med universitetsgrad fra universitetet i Glasgow i 1839; søn af W.J. Hooker. Han deltog i 1839-1843 i kaptajn J.C. Ross' antarktiske ekspedition, og kort tid efter også i en ekspedition til Indien, Tibet og Himalaya. I 1843 fik han kontakt med Charles Darwin og blev en af dennes varmeste fortalere efter offentliggørelsen af teorien om arternes oprindelse i 1859. I 1855 blev Hooker assisterende direktør ved de kongelige botaniske haver i Kew uden for London; i perioden 1865-1885 efterfulgte han sin far som direktør for disse, og han fortsatte næsten til sin død med at bearbejde stedets store samlinger.

Hooker skrev mange floraværker, bl.a. The Botany of the Antarctic Voyage (1844-1860), Handbook of the New Zealand Flora (1867) og sammen med en række andre den monumentale Flora of British India (1872-1897). Hooker var meget interesseret i plantegeografi og skrev en række arbejder om dette emne. Sammen med George Bentham skrev han det store og stadig meget værdifulde værk Genera Plantarum (1862-1863). Hooker var fra 1873-1878 præsident for Royal Society, det britiske videnskabsakademi, og var udenlandsk medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og æresmedlem af Dansk Botanisk Forening.