Brunalger
Den øverste del af en tangskov af kæmpekelp (Macrocystis pyrifera) ved Kanaløerne i Santa Barbara Kanalen ud for Californiens sydkyst. Man ser bladene med flydeblærer i stærk strøm.
Brunalger
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Brunalger er en klasse af alger, som omfatter ca. 265 slægter med tilsammen 1.500-2.000 arter. Den karakteristiske brune farve skyldes, at klorofyl a og c er dækket af gulbrune carotenoider, bl.a. fucoxanthin. Alle brunalger er flercellede, men varierer fra mikroskopiske, grenede tråde til meterstore alger. De fleste vokser i havet, hvor de sidder på sten, klipper eller på andre alger.

Faktaboks

Etymologi

Det videnskabelige navn Phaeophyceae kommer af græsk phaeo- 'mørk' og phyco- 'vedrører alger'

Også kendt som

Phaeophyceae

De største brunalger er kompliceret opbygget med flere typer celler, bl.a. trompetceller med mikroskopiske huller i tværvæggen, hvilket sikrer stoftransporten i algen. De mest specialiserede brunalger tilhører klørtangordenen (Fucales) og bladtangordenen (Laminariales). Denne sidste gruppe, som på engelsk kaldes kelps, indeholder de største alger i havet, bl.a. den op til 60 m lange kæmpekelp (Macrocystis pyrifera), der er almindelig langs Nord- og Sydamerikas vestkyst.

Udbredelse

Savtang
Savtang (Fucus serratus) ud for kysten af Vallerö i Sydsverige.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

De fleste brunalger vokser i tempererede eller kolde have, hvor de dominerer vegetationen fra tidevandszonen og ned til ca. 20 meters dybde. Her kan de danne udstrakte tangskove.

I Danmark findes der ca. 125 arter af brunalger, bl.a. flere iøjnefaldende arter, som bliver tørlagt ved lavvande. Øverst vokser lav klørtang (Fucus spiralis), derefter blæretang (F. vesiculosus) eventuelt sammen med buletang (Ascophyllum nodosum), hvis der ikke er for kraftig brænding. På grænsen til den altid vanddækkede zone afløses de af savtang (Fucus serratus). Herefter begynder de store arter af bladtang at dominere: øverst fingertang (Laminaria digitata) og sukkertang (Saccharina latissima), længere nede palmetang (L. hyperborea). Mange af de mindre, trådformede brunalger, fx dunalge (Pilayella littoralis) og vatalger (Ectocarpus spp.), sidder som epifytter på større alger. På sandbund med spredte mindre sten træffes ofte tætte bevoksninger af strengetang (Chorda filum).

Fra varmere have kendes især arter af sargassotang (Sargassum spp.), hvoraf nogle findes drivende på åbent hav, bl.a. i Sargassohavet. En japansk art, butblæret sargassotang (S. muticum), blev fundet i Limfjorden i 1984 og har siden bredt sig til det nordlige Kattegat og syd på i Kattegat til Århus Bugt og Samsø.

Formering

Den ukønnede formering hos brunalger sker ved hjælp af svingtrådsklædte celler, som dannes i en- eller flerrummede sporangier.

Nogle arter formerer sig udelukkende ukønnet, mens andre har et generationsskifte mellem et kønnet, haploidt individ (gametofytten) og et ukønnet, diploidt individ (sporofytten). De to generationer kan være ens eller meget forskellige. Det sidste er tilfældet hos bladtang, hvor sporofytten er den store alge, makrothallus, mens gametofytterne er mikroskopiske, mikrothalli.

Klørtang har intet generationsskifte; her er kun kønscellerne haploide. Ved den kønnede formering udvikler brunalgerne duftstoffer, feromoner, som synkroniserer frigørelsen af de hanlige kønsceller og styrer deres bevægelse mod den hunlige celle.

Udnyttelse m.m

Flere af de store brunalger, bl.a. bladtang, buletang og Macrocystis, udnyttes kommercielt pga. indholdet af alginsyre og alginater i deres vægge. Disse kulhydrater bruges som fortykningsmidler, geleringsmidler, i fødevarer. I Østen indgår brunalger i kosten som grøntsag, og individer af bladtang og Undaria forhandles som henholdsvis wakame og kombu.

Trådformede brunalger kan optræde i store, løstliggende masser kaldet fedtmøg. Den bakterielle nedbrydning af fedtmøget er årsag til iltsvind og død blandt fisk og bunddyr, samtidig med at ilanddrevne, rådnende alger kan give lugtgener og virke uæstetiske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig