Volvox, (nylat., måske af lat. volvere 'dreje, rulle'), slægt af planktiske grønalger, der findes i næringsrige damme og søer. De op til 3 mm store, kugleformede individer består af 500-20000 svingtrådsbærende celler, der ligger i overfladen af en fælles gelé; de bevæger sig roterende.