Gulgrøn brasenføde (Isoëtes echinospora). Nederst tv. ses en lille sværm af hanlige småsporer og to hunlige storsporer med pigget overflade; de er ca. 0,4 mm i diameter. Nederst th. ses detaljer af bladene, der har fire hule kanaler med tværvægge. Ved basis af bladene sidder sporehuse, der enten indeholder hanlige småsporer (th.) eller hunlige storsporer (tv.).

.

Brasenføde er en slægt af ulvefodsplanter (Lycopsida) i brasenfødefamilien (Isoëtaceae). Der kendes ca. 193 arter, som hovedsagelig er vand- og sumpplanter.

Faktaboks

Også kendt som

Isoëtes

De har knoldformede stængler og lange, smalle, lidt græslignende, rosetstillede blade, der dannes fra et centralt vækstpunkt på knolden. Dette forårsager næsten ingen længdevækst, men der dannes nye blade hvert år. Når disse udvikles, skubbes de ældre blade udad og går til sidst til grunde. Tilsvarende dannes nye rødder fra midten af knoldens underside. Blade og rødder har længdegående luftkanaler. Rødderne udskiller ilt i søbunden som biprodukt af fotosyntesen.

Sporer dannes i store sporehuse ved bladgrunden. Der dannes to slags sporer, småsporer og storsporer, der frigives ved bladenes henfald og spredes med vandet. Sporerne udvikler sig til énkønnede, henholdsvis hanlige og hunlige forkim, der ikke vokser yderligere, men forbliver omsluttet af sporevæggen. Fra de hanlige forkim frigives selvbevægelige hanlige kønsceller, der svømmer ved hjælp af svingtråde og kan befrugte ægceller i de hunlige forkim.

Brasenføde i Danmark

I Danmark findes to arter: sortgrøn brasenføde (Isoëtes lacustris) og gulgrøn brasenføde (I. echinospora). Begge er sjældne og vokser på bunden af klarvandede søer, lobeliesøer, mest i Midt- og Vestjylland, ofte sammen med strandbo og lobelie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig