revling | lex.dk – Den Store Danske

Revling (*Empetrum nigrum*). 1. Blad set fra undersiden. 2. Blomstrende skud. 3. Tværsnit af blad, der viser den ericoide struktur, karakteriseret ved det nåleformede udseende, og ved at bladundersiden med spalteåbninger er beskyttet mod udtørring af tilbagerullede bladrande. Spalten til det vindstille rum, der ses som en hvid stribe på undersiden, er yderligere lukket af bladets randhår. 4. Frugtknude med støvfang. 5. Til venstre hanblomst, i midten tvekønsblomst og til højre hunblomst. 6. Skud med frugter.

Bent Johnsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Revling er en slægt af stedsegrønne dværgbuske i lyngfamilien med tætsiddende, ericoide blade og violette blomster. Der kendes fire arter, hvoraf kun en enkelt, revling (Empetrum nigrum), forekommer i Danmark

Faktaboks

Også kendt som: Empetrum

Revling er vidt udbredt på den nordlige halvkugle i den tempererede og arktiske zone. I Danmark findes den især i Vestjylland, men træffes også andre steder i landet. Den vokser fortrinsvis i hedeegne, i den grå klit og på sandmarker, men optræder fx også på tuer i højmoser. Den er normalt tvebo med enkønnede blomster, der sidder i tætte stande i bladhjørnerne. De sorte, spiselige stenfrugter, ofte kaldt kragebær eller sortebær, indeholder op til ti sten; smagen er fad.

I arktiske områder, fx på Grønland, vokser en noget kraftigere form af revling med tvekønnede blomster. Den betragtes under tiden som en særlig underart, fjeldrevling (E. nigrum ssp. hermaphroditum).

Læs mere i Den Store Danske

lyngfamilien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.