plastider

Plastider, gruppe af nærtbeslægtede organeller (størrelsesorden 1-8 μm), som udelukkende findes i planteceller; et eksempel er kloroplaster (grønkorn), som udfører fotosyntese.

Plastider er omgivet af en dobbelt membran, indeholder cirkulært DNA og små ribosomer og kan formere sig ved deling. De betegnes ofte som semiautonome organeller, idet en del af plastidernes protein dannes fra deres eget DNA, resten fra cellekernens DNA. Plastiderne deler disse træk med mitokondrierne, og begge organellers evolutionære oprindelse i cellerne kan forklares ved endosymbionthypotesen.

Den simpleste plastidetype er proplastiden, som er 1-3 μm og uden veludviklet indre membransystem, thylakoider. I alle celler i vækstpunkterne (meristemerne) hos de højere planter findes der adskillige proplastider. Når cellerne i meristemet deler sig, deler proplastiderne sig også, så deres antal i cellerne bibeholdes.

Fra proplastiderne udvikles de mere specialiserede plastider afhængigt af, hvilket organ der dannes fra meristemet. Plastiderne klassificeres efter deres farve og indholdsstoffer.

Kloroplaster (grønkorn) er karakteriseret ved det grønne lipidfarvestof klorofyl i veludviklede thylakoider med grana. De findes især i blade. Kromoplaster (farvekorn) indeholder røde, orange eller gule carotenoider som dråber, krystaller, rør eller membraner. De findes i frugter og blomster. Leukoplaster (hvidkorn) omfatter flere slags plastider, hvoraf den hyppigste er amyloplaster (stivelseskorn), som indeholder hvid, mikrokrystallinsk stivelse, der fungerer som oplagsnæring i frø og rødder. Leukoplaster kan også være fyldt med olie (elaioplaster) eller protein (proteinoplaster). Etioplaster findes i organer, der udvikles i mørke, fx spirende frø, og har et meget karakteristisk krystalagtigt membransystem (prolamellarlegeme), som udvikles til klorofylholdige thylakoider efter lyspåvirkning.