Carrageentang er en rødalge, som er almindelig langs mange danske kyster. Den vokser fra lige under vandoverfladen og ned til 18 meters dybde.
Faktaboks
- Etymologi
-
Det videnskabelige slægtsnavn kommer fra græsk chondr-os 'brusk', mens artsnavnet er latin crispus 'krøllet'.
- Også kendt som
-
Chondrus crispus, irlandsk mos, (engelsk: Irish moss), blomkålstang
Den bliver 5-15 cm høj og har et fladt, gaffeldelt løv (thallus), som er brusket-læderagtigt. Bladene vokser op fra en skorpeformet basis, der er flerårig. De enkelte blade afkastes jævnligt og erstattes af nye blade, som vokser op fra skorpen. Bladene er trekantede, gaffeldelte og smalle mod basis.
Carrageentang varier efter voksestedet. På lavt vand ses krusede, brede former i tætte bestande, mens den på beskyttede lokaliteter kan blive helt kugleformede og kaldes blomkålstang. På dybere vand er bladene smalle, glatte og mere langstrakte. Farven varierer fra smukt mørkerød til gulgrøn på lysåbne voksesteder. Ind mod Østersøen er algerne små og spinkle.
Livshistorien omfatter hanlige og hunlige haploide gametofytter og en diploid tetrasporofyt. De ser ens ud (isomorfe), men gametofytterne kan udsende iriserende blåligt lys fra skudspidserne. Hos tetrasporofytterne og de hunlige gametofytter sidder formeringsorganerne i små afrundede, tykke pletter på bladene. Hos de hanlige gametofytter sidder de i små farveløse skudspidser.
Fra cellevæggene udtrækkes carrageenan. Dette stof bevirker, at mælk, der koges med carrageentang, får en buddingagtig konsistens efter afkøling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.