Mandel.

.

Mandel, Prunus dulcis, indtil 6 m højt træ med bred krone i rosenfamilien. Det er hjemmehørende i Middelhavsområdet og Vestasien. Bladene er lysegrønne, lancetformede, op til 12 cm lange med fint savtakket rand. Blomsterne er hvide til lyserøde og fremkommer tidligt om foråret før løvspring. Frugten er en 3-6 cm stor, ægformet til aflang stenfrugt med hård, tæthåret, grøn skal. Stenen, der har mange furer, indeholder et enkelt frø, mandlen, hvis smag varierer med varieteten fra sød til stærkt bitter. Den bitre smag skyldes indholdet af amygdalin, som kan spaltes og afgive blåsyre (cyanforbindelser).

Faktaboks

Etymologi
Ordet mandel kommer via tysk Mandel fra middellatin amandula, omdannelse af græsk amygdale 'mandel' under påvirkning fra latin amanda 'som skal elskes'.

De vigtigste varieteter er alm. mandel (sødmandel, Prunus dulcis var. dulcis) og bittermandel (var. amara). Alm. mandel og krakmandel spises som nødder og bruges i madlavning, presses til mandelolie eller males til mel, der blandes med sukker til marcipan eller med vand og sukker til mandelmælk. Olie fra bittermandler anvendes i mindre omfang i madvarer, parfume, likør o.l.

Mandler dyrkes især ved Middelhavet, i Iran, Japan, Kina, Australien, Sydafrika og USA, der er den største producent med ca. 1/3 af verdensproduktionen. I Danmark kan mandel dyrkes som prydtræ.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig