Judaspenge, måneskulpe, Lunaria annua, art i korsblomstfamilien; stammer fra Mellem- og Sydeuropa. Det er en toårig, urteagtig plante med rødlilla blomster i klaser og store, flade, ovale og sølvglinsende skulpefrugter, som gør den almindeligt brugt i tørrede buketter. I Danmark findes den af og til forvildet.