Bladhatte, generel betegnelse for en gruppe af stilksporesvampe, som karakteriseres ved, at det sporedannende lag sidder på overfladen af lameller eller på indersiden af rør. En typisk bladhat består af hat, stok og lameller, som er knivbladformede udvækster på undersiden af hatten. Som typiske repræsentanter for gruppen kan nævnes de forskellige champignoner, fluesvampe og rørhatte.

Hatten kan have mange forskellige udformninger, men typisk er den mere eller mindre hvælvet og tjener til at beskytte lamellerne mod sol og regn. Størrelsen varierer fra ca. 1 mm til ca. 50 cm; typisk 1-10 cm. Overfladen kan være glat, håret eller skællet på forskellig måde, og tør til stærkt slimet. Alle farver er repræsenteret, men brune, grå og hvide er i overtal.

Lamellerne kan være tykke eller tynde i tværsnit, tætte eller fjerne (afstanden mellem lamellerne) og smalle eller brede (mht. deres vertikale udstrækning). Deres tilhæftning til stokken er en vigtig karakter ved inddeling af bladhattene. De kan være frie af stokken, tilhæftede (vokset fast på et lille stykke af lamellens bredde), tilvoksede (fastvoksede i hele bredden), nedløbende (vokset ned ad stokken) og endelig udrandede (tilhæftede med en lille nedløbende tand).

Stokken hæver hatten op fra jorden eller væk fra det træ, som svampen vokser på, således at sporerne kan frigøres og spredes. Stokken er oftest midtstillet og typisk noget længere, end hatten er bred. Stokken er hos nogle arter forsynet med en hudagtig ring eller en spindelvævsagtig ringzone på den øverste del, ligesom nogle få grupper, fx fluesvampene, har rester af et fællessvøb (skeden) ved basis. Stokken kan mangle eller være reduceret hos nogle former, især hos dem, der vokser på træ.

Bladhatte omfatter 1700-1800 arter i Danmark. Det totale antal på verdensplan er ukendt, fordi de i tropiske egne stort set er uudforskede, men der anslås at være ca. 10.000 arter. Systematisk regnedes de tidligere til én orden, Agaricales, men bladhatte opdeles nu i ridderhatordenen (Tricholomatales), champignonordenen (Agaricales), skærmhatordenen (Pluteales), slørhatordenen (Cortinariales), rørhatordenen (Boletales) og skørhatordenen (Russulales). Desuden findes nogle få repræsentanter i andre ordener, der ellers domineres af svampe, som ikke er bladhatte, fx savbladhat (Lentinellus) i koralsvampordenen. Inddelingen foretages hovedsagelig på grundlag af kødets anatomi, sporestøvets farve, sporernes ornamentering og lameltilhæftningen.

Bladhatte er den artsrigeste gruppe af stilksporesvampe. De er talrigt til stede i alle typer skov, men også på overdrev og i klitter findes mange arter, mens heder, enge og højmoser kun huser få arter.

Økologisk kan de inddeles i nogle få hovedgrupper. Det største antal ernærer sig som saprofytter ved at nedbryde dødt organisk plantemateriale, og ikke mindst deres nedbrydning af cellulose og lignin har afgørende betydning for stofomsætningen i naturen. Den næststørste gruppe på ca. 500 danske arter danner mykorrhiza sammen med skovtræer, dog med undtagelse af elm, ask og ahorn. Nogle få arter er parasitter, og én af disse, honningsvamp, forårsager årligt store skader i skovbruget. En række arter dyrkes og har stor økonomisk betydning. Vigtigst er havechampignon, men også almindelig østershat dyrkes i stigende grad, ligesom sejhatten Lentinus edodes (shiitake) dyrkes i Østasien, og posesvampen Volvariella volvacea ("straw mushroom") i tropisk Sydøstasien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig