perikon (Verificeret)

© Gyldendal

 

perikon, (af gr. hypereikon, af hypo- og ereike 'lyng'), perikum, Hypericum, planteslægt med ca. 370 arter i perikonfamilien, overvejende udbredt i tempererede egne; dog forekommer flere arter i tropiske højbjerge. Det er træer, buske eller flerårige urter med modsatte blade med kirtler. Blomsterne har gule kronblade, der også er forsynet med kirtler. Støvbærerne er samlet i tre eller fem knipper. Frugten er som oftest en kapsel. Kirtlernes indhold kan udtrækkes vha. alkohol til perikonsnaps, der farves mørkt rød, og som fra gammel tid har været tillagt mavestyrkende virkning (se tabel til lægeplanter). I Danmark vokser syv arter, hvoraf de almindeligste er prikbladet perikon (Hypericum perforatum) og kantet perikon (H. maculatum). Begge arter træffes hyppigt på lysåbne skrænter, overdrev og i vejkanter.

Ekstrakt af perikon anvendes som naturlægemiddel i "grønne lykkepiller" til behandling af lettere nedtrykthed. Der anvendes et standardiseret ekstrakt af prikbladet perikon (Hypericum perforatum), der oftest er dyrket i Centraleuropa eller Chile. Perikon virker på de samme nervecellereceptorer som de syntetiske lægemidler, der anvendes til behandling af depression. Ekstraktet standardiseres efter indholdet af hypericin, som er en anthracenforbindelse, der formodes at være det aktive stof. Det har imidlertid vist sig, at hyperforin, der er et floroglucinolderivat, er en mere aktiv forbindelse. Hyperforin forekommer i variabel mængde i forhold til indholdet af hypericin, hvorfor standardisering efter hypericin er mindre relevant for den tilsigtede virkning. Behandling med perikon medfører ikke bivirkninger i samme omfang, som det kendes fra behandling med de syntetiske lægemidler. Virkningen er ikke fuldt forklaret, men måske betinget af forekomsten af andre stoffer i ekstraktet end de kendte hypericiner og hyperforiner eller måske af et samspil mellem disse.