Danmarks Fiskeriundersøgelser var en sektorforskningsinstitution, hvis formål var at gennemføre forskning og undersøgelser på fiskeriområdet. Fra 2007 en del af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) under navnet DTU Aqua.

Faktaboks

Også kendt som

DFU

Danmarks Fiskeriundersøgelser blev etableret i januar 1995 ved en sammenlægning af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje samt Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium. DFU var inddelt i fem faglige afdelinger placeret i Charlottenlund, Lyngby, Hirtshals og Silkeborg. Den overordnede ledelse blev varetaget af en bestyrelse med repræsentation fra erhvervs- og interesseorganisationer, danske forskningsråd og DFU's medarbejdere.

Det første fiskeribiologiske institut blev etableret i 1889 under navnet Dansk Biologisk Station.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig