Fiskeri. Kystfisker fra Thy sejler ud fra den flade Strand ved Stenbjerg.

.
.

Fiskeri (fiskefartøjernes historie), Kystnært fiskeri kan foregå fra simple åbne både, mens havgående fiskeri forudsætter specialbyggede fartøjer. Det nederlandske sildefiskeri i middelalderen foregik med doggers, dæksbåde med en mast, der kunne lægges ned, når skibet lod sildegarnene drive med strømmen. De britiske trawlere i 1800-t. var hurtige sejlere med en lille skarp stævn, såkaldte cutters eller smacks. Omkring 1880 fik trawlerne jernskrog og blev forsynet med dampmaskiner.

I Danmark fortsatte træbådstraditionen i trawl- og snurrevodsfiskeriet, og Indenrigsministeriet præmierede i 1880'erne udviklingen af små hurtige fartøjer, kuttere. Kutterne var oprindelig forsynet med dam, dvs. et lastrum med huller, således at frisk saltvand kunne holde rødspætterne i live. Som følge af længere fangstrejser fra ca. 1930 blev dammen opgivet og i større kuttere erstattet med isrum.

Fra ca. 1960 er fiskeskibe hovedsagelig blevet bygget enten som store stålskibe eller som små glasfiberfartøjer, mens træfartøjer er opgivet på grund af et stort vedligeholdelsesbehov. Pga. gode sejlegenskaber er mange danske trækuttere fra ca. 1970 blevet solgt som lystsejlere over hele Jorden.

Læs mere om fiskeredskaber og om fiskeri i øvrigt

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig